Finanslovsudspil er dybt bekymrende

Nyhed
none

Regeringens finanslovsudspil for 2018 rummer ikke den tiltrængte økonomiske håndsrækning, som det hårdt pressede sundhedsvæsen har behov for, mener Danske Patienter.

Danske Patienter er bekymrede for det nye finanslovsudspil, som regeringen fremlagde i går. Selvom udspillet indeholder en ekstra bevilling på 500 millioner kroner, betyder produktivitetskravet, at sundhedsvæsenet årligt skal producere to procent mere. Det svarer reelt til, at der skal spares halvanden milliard – en udhuling af økonomien, som ikke holdbar, mener Danske Patienter.

Sundhedsvæsenet er presset ud over kanten – det fører til flere fejl og dårligere behandlingskvalitet. Læger og plejepersonale har sagt fra – det er der ikke lyttet til, udtaler Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, til Altinget.
Læger, sygeplejersker og regioner: Finanslov mangler fokus på sundhed 

Sundhedsvæsnets aktører kritiserer regeringens finanslovudspil for 2018. Det er afgørende for patienterne, at den endelige aftale kommer til at indeholde flere penge og afskaffelse af produktivitetskravet, lyder noget af kritikken.

Læs hele artiklen på Altinget.dk

Flere patienter og strammere økonomi

Det bekymrer Danske Patienter, at finanslovsaftalen ikke giver en krone mere end den historisk stramme økonomiaftale, som blev indgået mellem Danske Regioner og regeringen i juni 2017.

Der er nemlig stadigt flere, som har brug for sundhedsvæsenet, fordi flere lever med kroniske sygdomme – og den udvikling vil fortsætte i takt med, at danskerne lever længere. Det harmonere dårligt med en stram økonomi, mener Danske Patienter.

Desuden skal den ekstra bevilling på 500 millioner deles mellem sundheds- og ældreområdet, så hvor mange midler, der reelt ender med at gå til for eksempel hospitalerne er uvist. Det skal regeringen og Dansk Folkeparti forhandle om, skriver Altinget.

Stram økonomiaftale rammer patienterne i 2018

none

Personalet på landets hospitaler må finde rulleskøjterne frem, for det ser ud til, at de igen skal sætte tempoet op.

Det vil gå ud over patienterne, vurderer Danske Patienter efter at have set den nye økonomiaftale.

Læs Danske Patienters reaktion på økonomiaftalen her.