Interview: Status for de nationale, kliniske retningslinjer

Interview
none

Interview med Danske Patienters repræsentant i Det Nationale Udvalg for Nationale Kliniske Retningslinjer.

Regeringen og Enhedslisten har afsat midler til at udvikle nationale, kliniske retningslinjer, som skal sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling, pleje og rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Forskningschef Gorm Boje Jensen fra Hjerteforeningen deltager i arbejdet som repræsentant for Danske Patienter.

Forskningschef Gorm Boje Jensen fra Hjerteforeningen er med i et udvalg, som skal rådgive Sundhedsstyrelsen i arbejdet med at udvikle de nationale, kliniske retningslinjer – nemlig Det Nationale Udvalg for Nationale Kliniske Retningslinjer.

Udvalget har en central rolle i udvælgelsen af emner til fremtidige nationale kliniske retningslinjer.

Formålet med at udvikle nationale, kliniske retningslinjer er at sikre, at patienterne modtager sundhedsydelser af samme kvalitet i hele landet, udtaler forskningschef Gorm Boje Jensen fra Hjerteforeningen.

Nu er der fem arbejdsgrupper

Foreløbigt er der nedsat fem arbejdsgrupper, som hver især arbejder med at udvikle nationale, kliniske retningslinjer for henholdsvis ADHD, diabetiske fodsår, grå stær, hjerterehabilitering og udvalgte skulderlidelser. Udviklingen af de kliniske retningslinjer for diabetiske fodsår er netop ved sin afslutning.

Det er et kompliceret arbejde at udvikle retningslinjerne. Processen fra kortlægningen af problemfeltet og evidensen på området til den endelige godkendelse af retningslinjerne er omfattende, men også vigtig, understreger Gorm Boje Jensen.

10 nye arbejdsgrupper i 2013

Det Nationale Udvalg for Nationale Kliniske Retningslinjer har besluttet, at yderligere 10 arbejdsgrupper i 2013 skal påbegynde arbejdet med at udvikle nationale, kliniske retningslinjer for udvalgte emner.

Udvalget sigter mod, at de første fem ud af de 10 arbejdsgrupper skal gå i gang omkring sommeren 2013. De fem arbejdsgrupper har følgende emner: Diagnostik af polycystisk ovariesyndrom – PCOS, transfusion af blodkomponenter, rehabilitering af KOL, farmakologisk behandling af bipolar lidelse samt behandling af hjernemetastaser.

Ved afslutningen af 2013 går de resterende fem arbejdsgrupper i gang. Det Nationale Udvalg for Kliniske Retningslinjer har indstillet ni mulige emner til arbejdsgrupperne. Udvalget vil i løbet af året udvælge de endelige fem emner. Se de ni mulige emner i faktaboksen. 

Patientinddragelse

I udviklingen af de nationale kliniske retningslinjer deltager patientrepræsentanter i referencegrupper, hvor de har mulighed for at kvalificere det faglige indhold og bidrage med relevant faglig og organisatorisk viden.

Medlemmerne i referencegrupperne er udpeget af relevante selskaber, myndigheder og organisationer. Derudover bliver retningslinjerne sendt i en offentlig høring, hvor patientforeningerne kan kommentere på retningslinjernes indhold.

Ud over at patienterne er repræsenteret i referencegrupperne, ser Danske Patienter gerne, at patienterne inddrages endnu mere i processen og deltager i arbejdsgrupperne.

Der er dokumentation for, at aktiv inddragelse af patienter – allerede fra starten af processen – kan forbedre en klinisk retningslinje. Patienter kan ganske enkelt bidrage med andre dimensioner end de fagprofessionelle, udtaler chef for kvalitet og politik Annette Wandel fra Danske Patienter.

Danske Patienters medlemsforeninger foreslår vigtige emner

Tidligere i år modtog Danske Patienter i alt 17 forslag til emner til nationale, kliniske retningslinjer fra medlemsforeningerne, som blev sendt samlet til Sundhedsstyrelsen.

Det Nationale Udvalg for Nationale Kliniske Retningslinjer har herefter ansvaret for endeligt at udvælge emnerne.

Fakta

Ni mulige emner til nationale, kliniske retningslinjer:

  • Udredning af generaliserede smerter i bevægeapparatet - herunder fibromyalgi.
  • Udredning og behandling af anal inkontinens hos voksne.
  • Behandling af isoleret alkoholbehandling.
  • Diagnose og behandling af dystoci (manglende fremgang ved fødsel).
  • Udredning af angstlidelser hos børn og unge.
  • Ikke-kirurgisk behandling af børn og unge med svær overvægt.
  • Behandling af håndledsnære underarmsbrud hos patienter over 50 år.
  • Rehabilitering af PTSD hos krigsveteraner.
  • Polyfarmaci og somatiske bivirkninger af antipsykotika hos voksne.

Læs mere

Midler fra finansloven:

  • Regeringen og Enhedslisten har afsat 20 millioner kroner årligt i perioden 2012 til 2015 til at udarbejde nationale, kliniske retningslinjer.
  • Det fremgår af finansloven, at de nationale, kliniske retningslinjer skal være systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper – baseret på evidens for virkningen og bedste praksis.
  • Retningslinjerne skal også være et element i sikringen af en løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene.