Ny finansieringsmodel kan få uhensigtsmæssige konsekvenser

Høringssvar
none

Regionerne skal frem over ikke belønnes efter aktivitet, men resultater, lyder et forslag til ny finansieringsmodel. Men nye incitamenter giver blot nye problemer, advarer Danske Patienter.

Det er på tide med en ny økonomisk styring af regionerne, mener Folketinget. Derfor er der lagt op til en ny model, hvor regionerne frem over skal belønnes på baggrund af resultater – ikke aktiviteter, som det er tilfældet i dag.

Danske Patienter er enige i, at der er behov for en ny styringsmodel, som ikke kun belønner høj aktivitet. Den nuværende finansieringsform har nemlig skabt en uhensigtsmæssig adfærd, hvor der har været fokus på at producere mere, men ikke nødvendigvis gøre det rigtige for patienterne og deres pårørende.

Kan skabe nye problemer

Det nye forslag er dog heller ikke uden problemer, mener Danske Patienter. Med nye økonomiske incitamenter risikerer man blot at skabe en ny uhensigtsmæssig adfærd.

For eksempel vil regionerne frem over blive belønnet for at flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen, og det kan resultere i, at patienter, som burde være på hospitalet, bliver udskrevet til behandling i hjemmet.

Generelt mener Danske Patienter, at man skal passe på med at lave en direkte kobling mellem et givet mål for kvalitet og økonomi. Der er behov for ét samlet sundhedsvæsen, som styres efter det, der giver værdi for patienterne. Det kræver fælles løsninger på tværs af kommuner og regioner – for eksempel i forhold til data, ledelse og finansiering.

Læs høringssvaret her.

Fire bud på fælles finansiering i sundhedsvæsenet

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Fælles finansiering er nøglen til at løse sundhedsvæsenets største problem. Det mener Danske Patienter, der giver fire bud på, hvor det kan indføres, sammen med FOA, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejerråd.

Læs mere her.