Nye løsninger i almen praksis skal sikre lægedækning

Debat
none

Nye former for lægepraksis skal i supplement til den eksisterende organisering være med til at sikre lægedækningen i Danmark. Politikerne bærer ansvaret for at få det til at ske.

Af formand Camilla Hersom, Danske Patienter.

Praktiserende læger er pressede af mange og stigende antal opgaver, fordi der ikke er læger nok til at varetage almen praksis, som det ser ud i dag. Om få år forventes over 300.000 danskere at stå uden læge. Derfor er der brug for yderligere politisk handling, hvis patienter skal sikres adgang til en praktiserende læge både nu og i fremtiden.

Problemet er ikke midlertidigt. Selv med flere nye læger i fremtiden vil problemet ikke blive løst, med mindre politikerne tager ansvar. Flere opgaver rykkes ud i almen praksis, og der bliver flere ældre og flere mennesker med kroniske og langvarige sygdomme.

Politikerne kan ikke blot overlade ansvaret med at løse problemet til Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Man kan ikke forvente, at en brancheforening skal sætte sig i spidsen for at finde løsninger, når det blandt andet handler om at finde alternativer og supplerende tilbud til egne ydelser.

Derfor er det en politisk bunden opgave at iværksætte indsatser, som sikrer, at alle patienter får adgang til en læge.

Nej tak til lappeløsninger

Vi har brug for holdbare permanente løsninger som supplement til familielægen. Løsninger, som er attraktive for både læger og patienter.

almen_praksis_2019.jpg

Det skal gøres attraktivt at arbejde i alternative organisationsformer – for eksempel på en regionsklinik eller lignende organisationer med delestillinger, hvor man som læge får mulighed for at bruge noget af sin arbejdstid som alment praktiserende læge og noget af sin tid på for eksempel et hospital, til undervisning på sundhedsfaglige uddannelser eller til forskning.

De nye tilbud skal ikke ses som nødløsninger. Behov for ny initiativer giver også nye muligheder – blandt andet for at understøtte det behov for sammenhæng og koordination i behandlings- og udredningsforløbene, som patienter med kompleks sygdom har. Derfor er det også vigtigt, at de nye tilbud bliver integreret i sundhedsvæsenet på lige fod med almen praksis, som vi kender det i dag. Det vil sige, at også de skal indgå i samarbejdet i de kommende sundhedsklynger og i diverse koordinationsudvalg.

Vi tror på, at et permanent supplement til den almen praksis, vi kender i dag, vil sikre bedre lægedækning og bedre integration med det øvrige sundhedsvæsen.

I dag arbejder omkring 800 almenmedicinere uden for almen praksis i Danmark – blandt andet på hospitaler. Dette kan være en indikation på, at nogle læger ikke finder den eksisterende organisering optimal.

Tilværelsen som praktiserende læge er typisk forbundet med at være selvstændig erhvervsdrivende. Det indebærer blandt andet, at lægerne – ud over deres lægefaglige arbejde – skal bedrive virksomhedsledelse. De risikerer desuden at blive stavnsbundet, hvis de ikke kan komme af med deres praksis, når de ønsker at flytte.

Læger er forskellige – lige som mennesker er det helt generelt – og vi tror på, at forskellige former for organisering af almen praksis vil kunne tiltrække forskellige læger med en bedre lægedækning som resultat.

Se Danske Patienters indspil om almen praksis som en del af det samlede sundhedsvæsen her.

Udvikling af almen praksis

almen_praksis_2019.jpg

Danske Patienter mener, at politikerne skal tage øget ansvar for almen praksis med målet om at sikre en læge til alle danskere.

Se Danske Patienters indspil her.

Læs også

► Helhedsorienteret behandling: En undersøgelse af patienters ønsker til og oplevelser af behandling, der tager udgangspunkt i det hele menneske.

10 bud til almen praksis: Omkring 5.000 patienter og pårørende har deltaget i Danske Patienters undersøgelse af almen praksis.

► Positivt udspil om almen praksis: Nyt udspil fra regeringen skal sikre lægedækning i Danmark og høj kvalitet i almen praksis.