Politisk vilje til styrket patientrolle

Kommentar

Politikere fra begge sider af Folketinget vil arbejde for at styrke fokus på den enkelte patients behov i forbindelse med en kommende sundhedsreform.

Der er brug for at gøre ord til handling og for alvor sætte patienten i centrum af sundhedsvæsenet. Det er Danske Patienters hedeste ønske til en kommende sundhedsreform.

Og noget kunne tyde på, at der bliver lyttet på Christiansborg.

Vi har talt med tre af de centrale sundhedsordførere, og de giver alle udtryk for helt overordnet at have den enkelte patients behov i fokus, når de sætter sig ved forhandlingsbordet - med udgangspunkt i hhv. ulighed og patientrettigheder:

Rasmus Horn Langhoff, S

rasmus_horn_langhoff_bred_9535.jpg

1: Hvad er din vigtigste prioritet i forhold til en kommende sundhedsreform?

Min vigtigste prioritet til en kommende sundhedsaftale er, at det skal mindske uligheden i vores sundhedssystem. 

2: Hvordan vil du sikre, at sundhedsvæsenet rent faktisk og helt konkret kommer til at sætte den enkelte patient i centrum?

En af de store udfordringer i sundhedsvæsenet er, at personalet er for presset og løber for hurtigt. Vi skal derfor sikre flere varme hænder, både i sundhedssektoren og i omsorgssektoren. 

Martin Geertsen, V

martin_geertsen_-_cropped.jpg

1: Hvad er din vigtigste prioritet i forhold til en kommende sundhedsreform?

Vi står på den samme politik som før folketingsvalget. Hvis jeg skal fremhæve noget, så er sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng i det danske sundhedsvæsen noget af det væsentligste, vi gerne vil have med i en sundhedsaftale. Det med at forhindre, at patienterne falder mellem to stole i det danske sundhedsvæsen – mellem den praktiserende læge og sygehuset, mellem afdelingerne på sygehuset og i høj grad også mellem det regionale system og kommunerne. Det er meget afgørende for os. Vi vil gerne have, at man lave en struktur, der forpligter aktørerne i det danske sundhedsvæsen til at arbejde bedre sammen. Sundhedsklynger kunne være et godt greb sammen med elementer som fælles finansiering. Økonomiske incitamenter virker på godt og på ondt, og hvis man gerne vil arbejde henimod, at de forskellige aktører arbejder bedre sammen, så skal man arbejde med økonomien – og med forpligtende ledelse.

2: Hvordan vil du sikre, at sundhedsvæsenet rent faktisk og helt konkret kommer til at sætte den enkelte patient i centrum?

En af de vigtige ting er patienternes rettigheder. Vi vil gerne cementere og udbygge patientrettighederne i det danske sundhedsvæsen. Og skabe noget ensartethed på tværs af regioner og kommuner. Skal jeg være meget konkret, så skal alle patienter kende deres rettigheder både i forhold til udredning og behandling – vi skal have en bedre vejledning til patienterne. Vores indtryk er, at der stadig er forskel på, hvordan man fortolker patienternes rettigheder rundt omkring i landet, og hvordan man oplyser patienterne og håndterer patienterne i de forskellige systemer. Og det skal vi have strammet op på. 

Kirsten Normann Andersen, SF

kirsten_normann_andersen_marts_2018_foto_william_vest-lillesoe-1.jpg

1: Hvad er din vigtigste prioritet i forhold til en kommende sundhedsreform?

En sundhedsreform skal sikre alle patienter lige (god) ret til behandling og pleje. Der er desværre stadig stor forskel på, hvordan den enkelte patient er i stand til at efterspørge den specialiserede behandling. Forskellen kan både være betinget af uddannelsesmæssige baggrund, social status, men også af sundhedsforsikringers indtog, hvor flere ved hjælp af en forsikring kan komme forrest i køen i sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, at vi behandler patienten med det største behov først.

2: Hvordan vil du sikre, at sundhedsvæsenet rent faktisk og helt konkret kommer til at sætte den enkelte patient i centrum?

Tydelig ansvarsfordeling mellem det specialiserede sundhedsvæsen og det øvrige sundhedsvæsen (praktiserende læger og kommuner). Det specialiserede sundhedsvæsen har ansvaret for den specialiserede behandling, også når patienten udskrives. Men praktiserende læger skal også have mulighed for den mindst indgribende behandling – både medicinsk og ikke-medicinsk. På samme måde skal den kommunale hjemmesygepleje kunne varetage den viderebehandling, som specialafdelinger og praktiserende læger har igangsat, så patienter slipper for unødvendigt lange ophold på sygehusene. Det forudsætter mulighed for en direkte linje til de ansvarlige behandlere. Men det forudsætter også bedre overgange mellem det specialiserede sundhedsvæsen og den kommunale hjemmesygepleje (som man har set det i Esbjerg).

Sundhedsreform nu!

none

Danske Patienter ønsker en snarlig reform af sundhedsvæsenet, som for alvor sætter patienten i centrum.

Læs kommentaren her.

Et bedre sundhedsvæsen - ni forslag til regeringen

none

Danske Patienter er kommet med ni konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet løser de store udfordringer til gavn for dem det handler om – nemlig patienter og pårørende.

Læs udspillet her.

Det borgernære sundhedsvæsen

none

Danske Patienter kommer med tre anbefalinger, der skal styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet og den borgernære indsats. Blandt anbefalingerne er fælles økonomiaftaler mellem regioner og kommuner.

Læs udspillet her.

Fire bud på fælles finansiering i sundhedsvæsenet

faelles_finansiering_pdf.png

Fælles finansiering er nøglen til at løse sundhedsvæsenets største problem. Det mener Danske Patienter, der nu giver fire bud på, hvor det kan indføres, sammen med FOA, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejerråd.

Læs udspillet her.