Positivt: Flertal vil bevare momsstøtte

Kommentar

Danske Patienter er glade for, at politikerne har lyttet i sag om fjernelse af momsstøtte til blandt andre patient- og pårørendeforeninger. Der er ikke flertal til at afskaffe ordningen.

Danske Patienter roser politikere for at have lyttet til kritik af forslaget om at fjerne den såkaldte momskompensationsordning – en ordning, som blandt andet er nødvendig for, at foreninger kan tilbyde patienter og pårørende uvildig rådgivning.

Det er dejligt, at politikerne har lyttet og taget vores kritik alvorligt. Det betyder, at foreningerne fortsat kan løfte en vigtig samfundsopgave med at støtte patienter og pårørende, siger formand Camilla Hersom fra Danske Patienter.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF vil ikke støtte forslaget, og dermed ser det ikke ud til, at ordningen bliver afskaffet, skriver Kristeligt Dagblad.

► Læs også: Politikere bakker op: Momsrefusion er vigtig for patientforeninger

Vigtigt signal

Det er et politisk signal om, at arbejdet i patient- og pårørendeforeningerne bliver anerkendt som vigtigt, mener Danske Patienter.

I modsætning til fonds- og projektmidler er momsrefusionen frie midler, der har afgørende betydning for foreningernes grundfunktion. Hos Hjerneskadeforeningen er midlerne en vigtig post i budgettet, og derfor vækker nyheden glæde:

Det var et helt urimeligt forslag, som ville få store konsekvenser for vores rådgivning, så vi er glade for, at der ser ud til, at det bliver taget af bordet. Nu vil vi bare gerne se det ske, siger direktør Morten Lorenzen fra Hjerneskadeforeningen, med henvisning til, at finansloven først skal endeligt på plads.

Opdatering: Jyllands Posten skriver søndag den 1. oktober, at forslaget har ført til intern splid i Venstre, hvor flere fremtrædende medlemmer af folketingsgruppen kritiserer forslaget og går imod ministeren. 

Finanslov truer rådgivning til patienter

Danske Patienters medlemsforeninger stod til at blive hårdt ramt af planen om at fjerne muligheden for at få kompensation for momsen.

Læs kritikken her.

Rådgivning

none

Danske Patienters medlemsforeninger tilbyder kvalificeret rådgivning af patienter og pårørende.

Du finder en oversigt over foreningerne her.