Reform for fleksjob og førtidspension

Regeringen fremlagde tirsdag d. 28. februar 2012 et udspil til en reform af den gældende ordning for førtidspension og fleksjob. Reformen skaber bekymring hos en række af Danske Patienters medlemsforeninger.

Reformen fokuserer på fire områder

Ressourceforløb

Med et større fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats vil man forsøge at få flere borgere tilbage på arbejdsmarkedet – frem for at give dem førtidspension. Ressourceforløbene tilpasses individuelt til den enkelte borger og involverer beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelses- og sundhedsmæssig tiltag.
Målet er at hjælpe borgeren videre i livet ved at tage højde for de samlede aspekter, der påvirker, hvordan dette sker.

Rehabiliteringsteam

Ved at oprette såkaldte rehabiliteringsteam i alle kommuner vil man sikre, at borgeren får en koordineret og sammenhængende indsats i forbindelse med rehabilitering. Der er i øjeblikket store udfordringer med at sikre dette. Et rehabiliteringsteam vil bestå af medarbejdere fra både jobcentret, social-, sundheds- og uddannelsesområdet. Teamet skal have adgang til sundhedsfaglig ekspertise f.eks. i form af en socialmediciner, psykiater, psykolog, sygeplejerske eller fysioterapeut. Rehabiliteringsteamet bliver således det centrale omdrejningspunkt for den enkelte borger, når han eller hun skal have vurderet, hvad der skal ske fremadrettet.

Tilpasning af fleksjobordningen

Det offentlige tilskud til fleksjob-ordningen bliver lagt om, og fleksjob bliver for mange borgere en midlertidig ordning. Borgere under 40 år vil højst få tildelt fleksjob for fem år ad gangen. Fleksjobbere, der melder sig ind i en a-kasse, får særlige fordele. Arbejdsgivere skal kun betale løn for den arbejdsindsats, som fleksjobberen yder – kommunen supplerer med et tilskud, der beregnes på baggrund af lønindtægten. Jo mere man arbejder – jo større bliver lønnen derfor.

Nye regler for førtidspension

Borgere, der i dag er på førtidspension, skal have mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet – blandt andet ved at deltage i et ressourceforløb. Førtidspensionister, der bor i udlandet, vil få en lavere førtidspension. De faste trin, man i dag fastsætter merudgiftsydelser til førtidspensionister efter, bliver afskaffet – i stedet fastsætter man ydelsen med udgangspunkt i den enkeltes situation.

Bekymringer i Danske Patienter

Overordnet er det glædeligt, at regeringen med udspillet i forhold til ressourceforløb og rehabiliteringsteam gør op med silotankegangen i beskæftigelsessystemet. En tankegang, som hidtil har forhindret borgere i at få en sammenhængende, rigtig og effektiv sagsbehandling i systemet. Men der er også en række elementer i reformen, der bekymrer Danske Patienters medlemsforeninger.

Dansk Epilepsiforening

• Reformen lægger op til, at alle med en rest af arbejdsevne skal have ”ret” til arbejde – selv på basis af få timers ”arbejdsevne”. Med retten følger også pligt til at stå til rådighed. Dette betyder, at kun borgere helt uden arbejdsevne kan førtidspensioneres – resten skal i fleksjob.
• Uden en markant jobreform, som skaber et væsentligt mere rummeligt arbejdsmarked, bliver konsekvensen af fleksjobreformen øget arbejdsløshed for mennesker med nedsat arbejdsevne.
• Arbejdsmarkedet bliver reelt mindre rummeligt, fordi regeringen fjerner tilskuddet til fleksjobbernes løn, og dermed fjerner virksomhedernes vigtigste incitament til at ansætte borgere under særlige vilkår.
• Man begrænser den periode, hvori fleksjobbere kan modtage ledighedsydelse. Perioden bliver den samme som for dagpengemodtagere. Dermed øges gruppen af borgere på kontanthjælp markant i løbet af et par år. Flere med nedsat arbejdsevne bliver langtidsledige.
• En meget væsentlig besparelse hentes i gruppen på over 40 år, som i det nuværende system er potentielle kandidater til førtidspension, men fremover tvinges ind i fleksjob-ordningen og efterfølgende, hvis de ikke kommer i job inden for to år, ind i kontanthjælps-ordningen.

Scleroseforeningen

• Regeringens reformforslag indebærer en væsentlig principiel ændring af fleksjobordningen. Fra at være en arbejdsmarkedsordning, hvor det er arbejdsgiveren, der får et tilskud som kompensation for den nedsatte arbejdsevne, gøres ordningen nu til en social ydelse til den ansatte. Det frygter Scleroseforeningen vil medføre en øget stigmatisering af den ansatte på arbejdspladsen.
• Sclerose er en af de hyppigste årsager til invaliditet blandt unge, og 21 procent af Scleroseforeningens medlemmer, der har sclerose og desuden er under 40 år, er på førtidspension. Regeringens aldersbegrænsning af førtidspension går derfor helt galt af mennesker med sclerose. 

Dansk Fibromyalgi-Forening

• Regeringens fleksjobreform vil øge arbejdsløsheden blandt fleksjobbere, fordi det ikke længere vil være attraktivt for arbejdsgivere at ansætte fleksjobbere, når de ikke kan få refusion, men skal betale fuld løn for de timer, fleksjobberen er ansat. Fleksjob handler ikke kun om antallet af timer – der er ofte andre skånehensyn at tage. Borgere i fleksjob kan f.eks. have svært ved at håndtere stress, har måske flere sygedage eller lignende. Når disse skånehensyn indregnes i ansættelsesaftalen, vil fleksjobberens reelle arbejdstid ligge markant under det visiterede timetal, som arbejdsgiveren betaler for – og det mindsker arbejdsgiverens incitament til at ansætte en medarbejder i fleksjob.
• Reformens ønske om at øge incitamentet hos fleksjobbere, så de vil arbejde mere, passer ikke til gruppen af kroniske smertepatienter. Denne patientgruppes helbredssituation vil yderst sjældent forbedres over tid – tværtimod. Desuden er behandlingstilbuddene til kroniske smertepatienter for mange ikke-eksisterende eller helt utilstrækkelige. Derfor er det meget svært for denne gruppe at blive i stand til at arbejde mere.

Gigtforeningen

• Finder det bekymrende, at man som borger på fleksjobordningen bliver flyttet fra det gamle regelsæt til det nye, hvis man skifter job. Med det nye regelsæt følger en lønnedgang for de fleste. Dette vil binde fleksjobbere i deres nuværende job. 
• Det er godt, at regeringen lægger op til, at der skal samarbejdes på tværs af sektorer i kommunerne, da det vil give en målrettet og tværgående rehabiliteringsindsats for alle aldersgrupper.

Parkinsonforeningen

• Vurderer, at reformen overordnet set vil være en forringelse – især for de højtuddannede. Parkinsonforeningens medlemmer er ofte langt i deres arbejdsliv, hvilket vil sige, at de har opnået stor anciennitet samt løntillæg. Derfor vil reformen betyde en lavere indkomst. Det er ikke i orden.

Colitis-Crohn Foreningen

• Man udhuler et ellers fantastisk tiltag, der har haft til formål at bevare kronisk syges tilknytning til arbejdsmarkedet og sikre dem et rimeligt økonomisk fundament. 
• Frygter, at mange flere kronikere igen ender i kontanthjælpskassen, hvilket rammer både livskvaliteten og de sygdomsramte familiers økonomi meget hårdt.

Danmarks Lungeforening

• Frygter, at samarbejdet i de nye rehabiliteringsteams ender i bureaukrati. I forhold til et rehabiliteringsteam er det hensigtsmæssigt, at de forskellige kommunale afdelinger skal samarbejde systematisk - men når mange afdelinger skal koordinere en indsats kan det ende i bureaukrati. Patienten bør inddrages aktivt i forløbet. Lungepatienter synes ofte, at systemet har lagt planer, men at de ikke selv bliver ordentligt inddraget.
• Frygter, at lungesyge patienter sendes ud i ressourceforløb, hvor de ikke magter det, som de sættes i gang med. Som patient kan man være mere syg end den kommunale sagsbehandling vurderer, man er. Ressourceforløb minder om arbejdsprøvning i dag, og det kan være et problem for medlemmer af Danmarks Lungeforening.

Diabetesforeningen

• Ingen ressourceforløb kan ændre på, at sygdommen diabetes over tid påvirker arbejdsevnen negativt. Det er de færreste diabetikere, der pludselig oplever et tab af arbejdsevne på mere end 50 % - i stedet oplever diabetikere oftest tab af arbejdsevne som en gradvist fremadskridende proces. Man risikerer at tabe denne gruppes ressourcer, hvis de kun kan få særlige ordninger, når deres arbejdsevne er ”meget begrænset”.
• Fleksjobbere, der i dag er i job, kan ikke skifte job uden at risikere et større eller mindre indtægtstab. Det kan føre til meget begrænset bevægelighed på arbejdsmarkedet. Reformen risikerer at skabe et B-hold på arbejdsmarkedet, som får en meget lavere årsindtægt end andre arbejdstagere– stik imod hensigten med den nuværende fleksjobordning.
• Diabetesforeningen opfordrer til, at reformen giver anledning til en mere fair brug af reglen om merudgiftsydelse ved at udvide kredsen af modtagere af ydelsen samtidig med, at ydelsen i højere grad tilpasses borgerens konkrete merudgift.