Sådan håndterer vi udgifterne til medicin

Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger er gået sammen om syv forslag til politikerne, der viser, hvordan man kan håndtere de stigende udgifter til medicin uden at skære i patienternes adgang til præparater, der virker. Det sker som modsvar til den igangværende debat om medicinudgifter, der er unuanceret og skaber utryghed blandt patienterne i Danmark.

I sidste uge meldte regionerne skarpt ud omkring de stigende udgifter til medicin – de vil have et prioriteringsinstitut, der tager stilling til, hvor mange penge samfundet skal bruge på medicin, og hvilke præparater man skal tilbyde patienterne. Det betyder med andre ord, at man ønsker at fratage patienter medicin, der har en dokumenteret virkning – alene af den grund, at den er for dyr. Det er uetisk. Det skaber ulighed blandt patientgrupper. Og det er gangske unødvendigt.

Der er andre løsninger på problemet. Løsninger, der sikrer ro på budgetterne uden at fratage patienterne muligheden for at få den behandling, der virker, siger formand Lars Engberg fra Danske Patienter (i perioden 2010-2016).

Brug af medicin betaler sig

Han har sammen med topledelserne i 17 af landets største patientorganisationerne netop underskrevet et input til en national strategi, der i syv step viser politikerne, hvordan sagen kan gribes an. De syv step indeholder blandt andet opfordringer til at lave særskilte og flerårige budgetter for medicinudgifterne, til at ændre de incitamentsstrukturer, der eksisterer på hospitaler og i regioner, og til systematisk at opgøre udgifterne til medicin over for gevinsterne.

Man taler meget ensidigt om, hvad medicinen koster – uden at se på, hvad den egentligt gavner. Vi mener i udgangspunktet, at den enkelte patients ve og vel burde være stor nok en gevinst, for sundhedsvæsenet må aldrig blive en forretning, der handler om at skabe overskud på bundlinjen. Men når det er sagt, så er der faktisk en lang række samfundsøkonomiske gevinster ved brug af medicin, siger Lars Engberg og fortsætter:

Uden medicin vil mange patienter med alvorlige former for gigt – som eksempel – ikke være i stand til at opretholde en hverdag med arbejde og aktiviteter. De vil risikere at blive modtagere af overførselsindkomster og koste dyrt i andre former for sundhedsydelser, fordi de ikke længere er i stand til at være aktive. Faktisk er medicin til gigtpatienter den største udgift på medicinbudgettet – men en ganske nødvendig udgift.

Når man i debatten om de stigende udgifter til medicin hævder, at vi i Danmark står over for et valg om enten at fyre sundhedspersonale eller begrænse patienternes adgang til medicin for at få økonomien til at hænge sammen, så skaber man ifølge Danske Patienter og samtlige medlemsforeninger et skræmmebillede af en virkelighed, der ikke er – eller ikke behøver at være. Der er andre løsninger på problemet.

Se Danske Patienters syv forslag til politikerne her.