Silotænkning kan bremse gode ambitioner om samdrift mellem kommuner og regioner

Der er mange gode elementer i den plan for sundhedsvæsenet de næste ti år, som Danske Regioner har offentliggjort i en kronik, bragt i Politiken 5/2. Men der mangler konkrete og forpligtende mål for samarbejdet mellem de forskellige instanser i sundhedsvæsenet.

Hovedelementerne i planen er et stærkere samarbejde mellem kommune, hospital og almen praksis. Regionerne foreslår således samdrift på udvalgte områder med fælles patienter, at flere opgaver skal løses uden for hospitalerne i sundhedshuse og via hjemmebehandling med teknologiske løsninger samt strammere krav til kvaliteten gennem flere kvalitetsstandarder for kommuner og almen praksis ydelser.

Positivt ønske om fælles løsninger

Det er godt, at Danske Regioner lægger op til, at kommuner og regioner skal skabe fælles løsninger for mennesker med komplekse forløb. Patienter og pårørende havner alt for ofte med ansvaret for at koordinere deres egne forløb - det er både utrygt og farligt.

Regionerne fremhæver konkret hjælpemiddelområdet som et område, der kan løftes fælles via samdrift.

Hjælpemiddel er et godt eksempel på et område, hvor patienter i dag snubler i siloerne. Vi bakker op om det konkrete forslag og opfordrer til, at der bliver skabt rammer for langt flere sundhedstilbud, som kommuner og regioner løser sammen gennem fælles finansiering, organisering og ledelse, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.

Lokale samarbejder uden forpligtende mål

Danske Regioners forslag om en samarbejdsstruktur mellem kommuner, hospital og almen praksis omkring de 21 akuthospitaler, hvor faglige ledelser skal gå sammen om at sætte retningen for de lokale indsatser, er fint i teorien.

Men forslaget er ikke konkret nok, mener Danske Patienter:

Det er positivt, at Regionerne har ambitioner om at styrke et stærkere fagligt samarbejde, men vi er bekymrede for, at det ikke vil ske i praksis uden at koble det op på konkrete og forpligtende mål for den samlede indsats. I dag er der allerede strukturer for samarbejde blandt andet gennem sundhedsaftalerne, men det fungerer ikke godt nok, siger Morten Freil. 

Flere skal behandles hjemme

Planen rummer en klar ambition om, at flere patienter skal have adgang til behandling uden for hospitalerne gennem flere telemedicinske forløb og stærkere kompetencer i kommunerne og i almen praksis.

Danske Patienter deler den ambition. Men det er vigtigt, at den bliver indfriet ud fra en individuel tilpasning gennem inddragelse af patienter og pårørende og ikke en "one size fitts all"-model. Og det skal ske i takt med, hvordan vi rent faktisk får udbygget kapaciteten og kompetencerne i primærsektoren.

Ingen patienter har lyst til at være på hospital, hvis det ikke er nødvendigt. Men i dag oplever patienter desværre både, at kommunen ikke altid har et tilstrækkeligt tilbud, og at der mangler en seng på hospitalet, når de har brug for den. Det gælder ikke mindst inden for psykiatrien. Så pas på at ambitionerne følger realiteterne, siger Morten Freil.

Fælles økonomiaftaler

Det er godt, at regionerne har fokus på samarbejdet med kommunerne — ligesom KL havde i sit sundhedsudspil fra november 2019. Men det er grundlæggende bekymrende, at de to parter år efter år kommer med hver deres plan for at styrke deres samarbejde i stedet for at demonstrere deres ambitioner ved at udarbejde et fælles oplæg til det sundhedsvæsen, de er enige om kræver et langt stærkere samarbejde mellem dem. 

Danske Patienter opfordrer regeringen til at sætte sig for bordenden og skabe rammer for samarbejdet, blandt andet ved at lade dele af årets økonomiaftaler være fælles for regioner og kommuner. Det kunne ud over hjælpemiddelområdet, som regionerne har forslået, være om de sundhedshuse, som skal flytte nogle behandlinger ud fra hospitalerne.