Styrket sammenhæng kræver forpligtende kvalitetsmål
Danske Patienter roser KL for at holde liv i tanken om sundhedsreform – men uden forpligtende kvalitetsmål bliver de grundlæggende problemer med manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet ikke løst.
Kommunale og regionale politikere skal mødes i politisk forankrede sundhedssamarbejder, hvor de sammen skal sikre sammenhæng for de mange danskere, der har brug for behandling, som går på tværs af hospital, praktiserende læge og kommune.
Sådan lyder det fra KL i et nyt oplæg, som skal skubbe gang i den længe ventede reform af sundhedsvæsenet.
Hos Danske Patienter kalder direktør Morten Freil de nye anbefalinger et godt oplæg, som sætter den rigtige retning:
Vi venter alle sammen på, at der skal ske noget på sundhedsområdet. Derfor er vi glade for, at KL tager fat i problemerne.
Ifølge Danske Patienter skal der fokus på fælles ledelse, fælles organisering og fælles økonomi, hvis siloerne for alvor skal brydes ned. Men fælles ledelse og fælles organisering i det faglige samarbejde er ikke tydeligt nok i KL’s plan, og fælles økonomi bliver der kun lagt op til i nye projekter.
Det ærgrer Morten Freil, som også gerne havde set, at forslag til en løsning kom fra nationalt hold, hvor både KL og Danske Regioner var medafsendere sammen med regeringen.
Som det er nu, er forslaget mere med til at skubbe til, at de opdelte siloer bliver. Vi er bange for, at vi nu igen skal til at have en kamp mellem regioner og kommuner om hvilken plan, der er bedst, siger Morten Freil til Kommunal Sundhed.
► Læs også: Et bedre sundhedsvæsen - ni forslag til regeringen
Frygter afspecialisering og uhensigtsmæssige incitamenter
Antallet af danskere med kronisk sygdom er i voldsom vækst. For at imødekomme den udvikling lægger KL op til, at flere borgere med kronisk sygdom skal behandles i det nære sundhedsvæsen.
Danske Patienter er enige i, at flere opgaver med fordel kan flyttes ud af sygehusene og løses tættere på borgerne, men som det ser ud nu, har kommunerne hverken personale eller kompetencer til de flere og mere specialiserede opgaver.
Mere behandling og kontrol med mennesker med kroniske sygdomme kræver samarbejde på et fagligt niveau, hvor kommunerne skal forpligtes på standarder. Lige nu frygter vi en afspecialisering, ved at mere aktivitet skal foregå i kommuner, uden at de er klar til det, udtaler Morten Freil til Kommunal Sundhed.
Desuden er Danske Patienter bekymrede for, at et ensidigt fokus på opgaveflytning kan komme på tværs af ønsket om at skabe mere sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehuse.
Når der ikke i højere grad lægges op til forpligtende kvalitetsmål og fælles ledelse i de faglige samarbejder, så frygter vi, at økonomiske incitamenter og konkrete mål om at flytte flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen kan komme til at overskygge ønsket om at skabe mere samarbejde på tværs af sektorerne, slutter Morten Freil.
KL's forslag til sundhedsreform
Sundhedsvæsenet er spændt til det yderste – og det kan ikke løses uden en reform. Der er behov for en gennemgribende reform med udgangspunkt i borgernes behov.
Sådan lyder det fra KL’s formand Jacob Bundsgaard.
I et udspil anbefaler KL derfor, at der snarest muligt bliver igangsat forhandlinger om en sundhedsreform, som bygger på to grundpiller:
- En ny struktur med politisk forankrede sundhedssamarbejder omkring de 21 akutsygehuse
- Grundlæggende omlægning af behandlingen af kronisk sygdom og lettere psykiske lidelser, der frigør kapacitet på hospitalerne.
Se hele indspillet fra KL her.
Fem principper skal sikre et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen
Danske Patienter, Lægeforeningen og Danske Regioner præsenterer fem principper for effektiv styring af et sammenhængende sundhedsvæsen.
