Video: Ledelsen skal vise vejen til inddragelse

På Sydvestjysk Sygehus har man påbegyndt et projekt, der skal give patienter med brystkræft større indflydelse på egen behandling. Ledelsen har en afgørende rolle i at få projektet godt fra land.

Bedre behandling gennem større indflydelse - det er målet i et nyt projekt for patienter med brystkræft på Sydvestjysk Sygehus. Men det kræver et grundigt forarbejde fra ledelsen, hvis man skal opnå en vellykket implementering af brugerinddragelse.

I projektet får de brystkirurgiske patienter mulighed for at træffe beslutninger om deres behandling med udgangspunkt i deres præferencer og livssituation. Beslutningen bliver understøttes af konkrete værktøjer, der er udviklet med udgangspunkt i metoden fælles beslutningstagning.

De brystkirurgiske patienter står med svære og komplekse beslutninger, og deres behandling kan forbedres, hvis de inddrages mere i eget forløb, siger programchef Vibeke Hatting fra Sydvestjysk Sygehus.

Projektet på Sydvestjysk Sygehus er et samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (VIBIS) og projektet Det Brugerinddragende Hospital, hvor man i tre år har udviklet og implementeret værktøjer til brugerinddragelse på Aarhus Universitetshospital. Sydvestjysk Sygehus skal teste og validere erfaringerne fra Det Brugerinddragende Hospital.

Ledelsen skal gå forrest

Sydvestjysk Sygehus er i projektets opstartsfase, hvor især lederne har et stort ansvar. Til at understøtte arbejdet har ViBIS udviklet en række vejledninger til, hvordan man udvikler indsatser med fokus på brugerinddragelse.

Ledelsen har en helt afgørende rolle i opstartsfasen, hvor der skal skabes klar retning og solid forankring i organisationen. Hvis projektet skal lykkes, kræver det, at ledelsen – helst på alle niveauer i organisationen – viser, at brugerinddragelse er en klar prioritering. Lederne skal gå forrest, forklarer projektleder Helle Max Martin fra ViBIS.

Ledelsen sikrer gode rammer for brugerinddragelse ved at afsætte de nødvendige ressourcer, skabe synlighed om projektet og motivation blandt medarbejderne.

Se videoen, hvor tre ledere fra Sydvestjysk Sygehus fortæller, hvordan de går til ledelsesopgaven i det nye projekt.

ViBIS’ mål er, at erfaringerne fra Det Brugerinddragende Hospital spredes til hospitaler i hele Danmark. I løbet af foråret vil værktøjerne fra Det Brugerinddragende Hospital blive tilgængelige for alle, der ønsker at arbejde med fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling, her på hjemmesiden.

Om projektet


Århus Universitetshospital Skejby.jpg

Det Brugerinddragende Hospital er et samarbejdsprojekt mellem Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital (AUH).

AUH er Danmarks første – og største – hospital, der systematisk inddrager patienterne i deres eget behandlingsforløb i stor skala.

Projektet er støttet af TrygFonden og løber fra 2014-2018. Læs mere her.

Samarbejdshospitaler







Det Brugerinddragende Hospital har også et samarbejde med Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader. Se videoen om projektet. 



Læs mere om samarbejdet her. 

Værktøjer

none

Den færdige værktøjer fra Det Brugerinddragende Hospital vil blive lanceret i foråret 2018. Mens vi venter på de endelige værktøjer, kan du lade dig inspirere her.