Fakta om psykisk sygdom

Antallet af mennesker med psykiske sygdomme som depression, angst og skizofreni er steget markant de seneste år. Om stigningen skyldes, at flere danskere bliver syge end tidligere, eller om vi er blevet bedre til at diagnosticere, er ikke entydig. Men for mange mennesker – patienter som pårørende – er psykisk sygdom en del af livet.

Bedre Psykiatri har lavet et overblik over omfanget af psykisk sygdom i Danmark. Statistikkerne over behandlingspsykiatrien viser blandt andet, at:

• Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til 580.000 danskere. Hver tredje får en psykiatrisk diagnose i løbet af livet. 
   
• Næsten hver fjerde opfatter sig selv som pårørende til én eller flere personer med psykisk sygdom.

• Psykiske lidelser rammer alle aldre, men cirka 50 procent af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14-års alderen, mens 75 procent er debuteret ved 24-årsalderen.
   
• Knap 80 procent af socialt udsatte danskere lider af en psykisk sygdom i større eller mindre grad.
   
• Flere kvinder end mænd på tværs af alle aldersgrupper har et dårligere psykisk helbred. Psykisk sygdom forekommer hyppigere blandt dem med en kort uddannelse end dem, der er højtuddannede.
   
• Hver fjerde voksne patient oplever ikke, at deres pårørende inddrages tilstrækkeligt.
   
• For halvdelen af børn og unge tager det mere end fem år fra de voksnes første bekymring til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.
   
• Knap hver fjerde patient bliver genindlagt på et psykiatrisk sygehus inden for 30 dage.
   
• Hvert år bliver over 20 procent af indlagte patienter i psykiatrien udsat for én eller flere former for tvang, herunder bæltefiksering og tvangsmedicinering.
   
• 40 procent af de ansatte på sociale døgntilbud for borgere med psykiske vanskeligheder har ikke en relevant uddannelse.
   

Hvorfor bliver man psykisk syg?

Psykiske lidelser kan opstå af mange forskellige årsager – biologiske, sociale og psykologiske – og de kan opstå selvstændigt eller som en reaktion på fysisk sygdom. Psykisk sygdom dækker over mange diagnoser med forskellige årsager, udtryk og udfald.

Nogle sygdomme opstår af genetiske årsager, mens andre er en direkte konsekvens af ændringer i hjernen. Nogle psykiske lidelser handler primært om psykiske eller sociale belastninger, som for eksempel når en person får arbejdsstress, eller et barn mistrives under forældrenes skilsmisse.

Ved mange af de psykiske lidelser som for eksempel depression ved man ikke nøjagtigt, hvor skæringspunktet ligger mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det vil variere fra person til person.

Der er stor forskel på, hvilken behandling man har brug for. For nogle vil psykologhjælp være nok, mens andre har brug for en kombination af samtaleterapi og medicinering.

Fordomme om psykisk sygdom

Dovne, farlige, opmærksomhedskrævende — mennesker med psykisk sygdom bliver mødt med negative fordomme. Det skaber problemer for patienter og pårørende, som må kæmpe for at få den rette hjælp.

En undersøgelse viser, at 43 procent af den danske befolkning mener, at mennesker med en psykisk lidelse er farligere end andre mennesker. Det kan være svært at forstå og forklare psykisk sygdom. Det er ikke altid synligt på samme måde som en hoste eller en brækket arm, og det kan virke mere abstrakt, når smerten ikke sidder et fysisk sted på kroppen.

Psykisk sygdom er stadig et tabuiseret emne, og mange mennesker med psykisk sygdom oplever stigmatisering og diskrimination. Selvom stigmatisering, tabu og diskrimination hænger sammen, kommer det til udtryk på forskellige måder.

Tabuisering af psykisk sygdom sker ved, at patienter og pårørende undgår at tale åbent om sygdommen af frygt for at blive set ned på eller misforstået, og dermed er tabuet selvforstærkende.

Stigmatisering af psykisk syge

Stigmatisering handler om fordomme og menneskers tendens til at blive skræmt af det, der er fremmed og anderledes. Man kan tale om stigmatisering af psykisk sygdom på flere niveauer — i sundhedsvæsenet, sociale sammenhænge, det øvrige samfund og inde i patienten selv.

Sidstnævnte er det man kalder selv-stigmatisering, hvor personen med psykisk sygdom tager samfundets negative opfattelser til sig og som resultat får dårligt selvværd og isolerer sig. I en undersøgelse svarer 87 procent af de adspurgte, at de har skjult deres psykiske lidelse grundet tidligere negative erfaringer med at være åben.

Blandt familie er, hvor mennesker med psykisk sygdom primært oplever stigmatisering sammenlignet med andre sociale relationer som eksempelvis venner og kollegaer. Familie stigmatiserer sjældent bevidst, men på grund af misforståelser og manglende viden.

Familie og andre relationer kan omvendt udgøre en vigtig ressource, da velinformerede og støttende pårørende kan gøre en positiv forskel for behandlingen af patienten med psykisk sygdom.

Patienter oplever stigmatisering blandt det sundhedspersonale, der skal behandle og hjælpe dem. Flere studier peger på, at negativ forskelsbehandling af mennesker med psykiske lidelser foregår mange steder og af mange professioner i sundhedsvæsenet, herunder almen praksis, hospitaler og akutafdelinger.

De danske medier spiller en afgørende rolle i danskernes syn på psykisk sygdom, da deres omtale af forskellige emner i høj grad påvirker befolkningens holdninger. Medierne kan derfor være en medvirkende årsag til, at mennesker med psykisk sygdom stigmatiseres yderligere. En analyse af danske webmedier viser, at 43 procent af de undersøgte artikler omtaler psykiatrien og psykisk sygdom negativt.

Patienter med psykisk sygdom kan blive raske igen

Mange tror, at psykisk sygdom er uhelbredeligt, men selv patienter med de mest alvorlige diagnoser som skizofreni og bipolar lidelse kan blive raske. Inden for psykiatrien taler man om ’recovery’ – at få det bedre – både klinisk og personligt.

Patientforeninger peger på, at det er vigtigt, at psykiatriske patienter får ret til raskmelding ligesom patienter med fysiske lidelser, så man ikke diskriminerer psykisk syge. Det er for eksempel tale om strukturel diskrimination, når man ikke må adoptere, blive politibetjent eller får en tidsbegrænsning på to år i sit kørekort, hvis man har haft en svær psykisk lidelse tidligere i livet.

Raskmelding af patienter med psykiske lidelser ville ikke blot give dem adgang til samme muligheder som alle andre, men også åbne muligheden for at lære mere om graden af helbredelse og dermed udbyttet af den behandling, psykiatrien yder. 

Fysisk og psykisk sygdom kan hænge sammen

Psykisk sygdom kan opstå som reaktion på fysisk sygdom og hænger sammen på komplekse måder. Det kan være et chok at få stillet en alvorlig diagnose som eksempelvis kræft, hjertefejl eller en lungesygdom, og det kan starte en bølge af selvbebrejdelse eller en følelse af uretfærdighed.

Nogle patienter kan få svært ved at kende sig selv på grund af sygdommens symptomer eller behandlingens bivirkninger, imens nedsat funktionsevne kan betyde, at det er svært at fortsætte hverdagen som normalt i familien, sociale sammenhænge og på arbejdet.

Psykisk mistrivsel kan opstå som følge af et uforudsigeligt sygdomsforløb. Det oplever blandt andre sclerosepatienter og hjertepatienter, hvor uvisheden om et nyt anfald kan føre til lange perioder med angst. 

Det samme gælder diabetespatienter, der lever med en høj grad af personligt ansvar for regulering af blodsukker. Nogle patienter kan føle, at ansvaret er for stort og oplever, at de bliver angste og handlingslammede, da et for lavt blodsukker kan have alvorlige konsekvenser.

Psykiske reaktioner kan resultere i nye fysiske problemer. Eksempelvis når en diabetespatient som reaktion på angst bevidst fastholder et for højt blodsukker eller foretager overdrevent mange blodsukkermålinger, hvilket forringer livskvaliteten og reguleringen af sygdommen.

Kræftpatienter oplever også angst og depression som følge af deres diagnose eller fremskreden sygdom. Undersøgelser viser, at op mod 50 procent af kræftpatienter oplever depression eller psykisk nedtrykthed i varieret grad. Ensomhed er også en bivirkning i forbindelse med fibromyalgi og gigtlidelser, hvor smerter og træthed kan betyde, at man isolerer sig fra venner og familie. 

Nogle fysiske sygdomme medfører fysiologiske forandringer, der kan ændre patientens personlighed og adfærd. Sclerose kan eksempelvis føre til depression grundet skader på hjernen samt angst og stress over at få hverdagen til at fungere med nedsat kognitionsevne.

Det samme ses hos patienter med alzheimer eller demens, der kan udvikle depressive symptomer som humørsvingninger og mangel på initiativ som reaktion på oplevelsen af pludselig ikke at kunne genkende familie og venner eller huske daglige rutiner.

Fysiske sygdomme bliver overset hos psykisk syge

Et flertal af psykiatriske patienter lider af en fysisk sygdom, men alt for ofte bliver deres fysiske symptomer overset både af dem selv og af sundhedsvæsenet.

Når psykiatriske patienter ikke tager til lægen med deres bekymringer om en fysisk sygdom, kan det skyldes mange ting. Nogle er bange for ikke at blive taget alvorligt, andre har svært ved at overskue at gøre noget ved det, og nogle bemærker slet ikke deres symptomer.

En undersøgelse viser, at ni ud af ti beboere på bosteder for psykisk syge havde uopdagede fysiske sygdomme som kræft og diabetes. Mennesker med psykiske lidelser lever mellem 15 til 25 år kortere end gennemsnittet. 60 procent af overdødeligheden skyldes udiagnosticerede fysiske sygdomme, der kunne have været behandlet.

Lykkes det at komme til lægen, kan det være svært at få stillet en diagnose på baggrund af konsultationen, der typisk varer 10-15 minutter. I løbet af den tid skal patienten kunne huske og forklare sine symptomer. Det kræver et fokus og en kortfattethed, som man sjældent har, når man har en psykisk lidelse.

Lægen skal samtidig kunne rumme usammenhængende svar, hallucinationer og vrangforestillinger alt afhængig af diagnosen. Det kræver koncentration og tålmodighed, da psykiatriske patienter har brug for mere tid end andre til at få sagt det, som lægen skal vide. Derfor er det vigtigt, at lægen er trænet til at stille spørgsmål og bemærke fysiske symptomer hos en person, der samtidig har en psykose og vil have en anderledes forståelse af krop og sind.

Psykisk syge lever mere usundt

En undersøgelse viser, at mennesker med psykiske lidelser rammes 37 procent oftere af fysiske sygdomme end andre personer. Dårlig kost, inaktivitet og rygning er mere udpræget hos psykiatriske patienter end den generelle befolkning. Derfor kan usund livsstil som resultat af mangel på ressourcer og overskud være en af årsagerne til den hyppigere forekomst af fysiske sygdomme. 

En undersøgelse viser, at særligt patienter med både skizofreni og epilepsi er sårbare, da hver fjerde dør, før de fylder 50 år grundet udiagnosticerede livstilssygdomme.

Visse psykiske lidelser medfører oftere fysiske sygdomme end andre som eksempelvis spiseforstyrrelser. Et langt sygdomsforløb med anoreksi kan give skader på indre organer, herunder leverpåvirkninger, hjerteproblemer og knogleskørhed. Mennesker, der lider af overspisning, kan resultere i overvægt og føre til diabetes og slidgigt.

Systematiske og fagligt kvalificerede undersøgelser af den fysiske tilstand hos patienter med psykiske lidelser er vigtige, da faresignaler på fysiske sygdomme ellers vil gå ubemærket hen af både patienter og læger. Samtidig kan patientgruppen nemt falde mellem to stole, da de bliver sendt mellem forskellige specialer samt mellem sygehus og almen praksis.

Pårørende bliver psykisk syge

Når en person bliver alvorlig syg, påvirker det hele familien praktisk såvel som følelsesmæssigt. Både børn og voksne, der er pårørende til en person med psykisk eller fysisk sygdom, oplever symptomer på psykisk sygdom som angst, tristhed og hovedpine. Og alt for ofte må de pårørende gå uden hjælp med alvorlige konsekvenser til følge.

En undersøgelse viser, at 82 procent af pårørende til psykisk syge i høj grad mener, at trivslen i familien er blevet påvirket af den psykiske sygdom. Dertil oplever 23 procent i høj grad, at de har været nødt til at sygemelde sig som følge af psykisk sygdom i familien.

Hvis et familiemedlem bliver alvorligt syg, skal dagligdagen pludselig indrettes efter den syge. De pårørende kommer hurtig til at stå for alt lige fra indkøb, børnepasning og rengøring til at holde styr på lægeaftaler og sørge for, at personen med psykisk sygdom bliver behandlet bedst muligt.

En ny og svær rolle uden meget tid til at tænke på egne behov, og som kan blive en så stor belastning, at de pårørende selv kan risikere at blive syge. Eksempelvis oplever mere end hver anden pårørende til kræftpatienter stress, og hver tredje forælder til et barn med epilepsi får posttraumatisk stressforstyrrelse.

Børn og unge som pårørende bliver syge

Børn og unge, der vokser op i familier med alvorlig sygdom, risikerer også at blive syge og få sociale problemer. Det kan være svært for dem at forstå, at en forælders eller søskendes mistrivsel ikke er deres skyld, og i situationen i hjemmet kan blive utryg og ustabil. Det kan betyde, at barnet isolerer sig fra andre ved eksempelvis at holde det hemmeligt og prøve at undgå at have venner med hjem efter skole. 

Undersøgelser viser, at børn af forældre med angst selv har tre til fire gange større risiko for at udvikle samme sygdom inden 18-års alderen. Imens har 26 procent af børn med en søskende, der har en psykisk sygdom, selv fået en psykiatrisk diagnose inden for de seneste ti år. Knap to ud af tre børn har ikke fået tilbudt hjælp og støtte fra det offentlige.