Hvad er brugerinddragelse?

Brugerinddragelse betyder, at brugere af sundhedsvæsenet får indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet og på deres eget forløb og behandling. Der kan både være tale om indflydelse på ens egen behandling og forløb, eller at brugere som repræsentant får indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet.

Brugerinddragelse er at give brugerne af sundhedsvæsenet, det vil sige patienter, pårørende og borgere, indflydelse på deres eget pleje- og behandlingsforløb og på udviklingen af sundhedsvæsenet. 

Brugerinddragelse kan deles op i to hovedtyper:

  • Individuel inddragelse er inddragelse af brugerne i deres eget pleje-, genoptrænings-, rehabiliterings- eller behandlingsforløb. I ViBIS arbejder vi ud fra en definition, hvor brugeren får indflydelse på sit eget forløb ud fra individuelle behov, præferencer og viden. Det gøres gennem dialog, beslutninger om behandling og pleje og/eller tilrettelæggelse af aktiviteter.
     
  • Organisatorisk inddragelse er inddragelse af brugerne i udvikling og drift af sundhedsvæsenet. I ViBIS arbejder vi ud fra en definition, hvor brugerne får indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet gennem anvendelse af viden om brugerperspektivet og samarbejde med brugerrepræsentanter i beslutnings- og udviklingsprocesser.

Se ViBIS' kriterier og definitioner af brugerinddragelse her.

Hvorfor brugerinddragelse?

Brugerinddragelse har forskellige formål. Uanset om det handler om individuel eller organisatorisk inddragelse, er der fire overordnede argumenter for, hvorfor det er vigtigt:

  1. Et ønske: Patienter og pårørende vil gerne inddrages
  2. Humanistisk menneskesyn: Det er uetisk ikke at inddrage brugere i beslutninger om deres eget liv. Ret til selvbestemmelse og integritet samt mulighed for at tage ansvar for eget liv.
  3. Demokratiforståelse: Borgerne har en demokratisk ret til at blive hørt og inddraget i vores fælles sundhedsvæsen og i sin egen behandling
  4. Evidens: Inddragelse af brugere i eget forløb kan bidrage til en forbedring af brugernes videns- og aktivitetsniveau samt risikoforståelse.
Hvad ved man om effekter?

Evidensen fra undersøgelser viser blandt andet, at individuel inddragelse kan give brugerne øget vidensniveau om deres sygdom og behandling.

Inddragelsen kan betyde, at patienter følger deres behandling bedre, at de vælger mindre invasive behandlinger, og ikke mindst skaber det øget tilfredshed - og på udvalgte områder, bedre behandlingskvalitet og outcomes. 

Læs mere her.

Hvornår er der tale om brugerinddragelse?

ViBIS har udviklet kriterier for brugerinddragelse ud over definitionerne ovenfor. Kriterierne handler om, at man skal have rammer, processer og anvendelse af brugernes perspektiv på plads, før man kan tale om inddragelse.

De kan bruges som rettesnor til at vurdere inddragelsen, og til at få fokus på, hvor der er udviklingspotentialer. Alle tre kriterier skal i princippet være opfyldt, men det vigtigste er, at brugernes perspektiv bliver anvendt.

Brugerinddragelse kræver en åben tilgang, hvor man ser muligheder i at afdække, forstå og handle på brugernes perspektiver. Medarbejdere, herunder sundhedspersoner, kvalitets- og udviklingsmedarbejdere samt ledere, og sundhedsvæsenet som helhed, skal opsøge og tilegne sig viden om og kompetencer til inddragelsen, og de skal have eller udvikle positive holdninger til brugerinddragelsen.

Brugerinddragelse er relevant i hele sundhedsvæsenet

Brugerinddragelse er relevant i alle dele af sundhedsvæsnet - både i de kommunale sundhedsydelser, ældreplejen, på plejecentre, på hospitaler både akut, ambulant og indlæggelser, i almen praksis, speciallægepraksis samt andre private aktører som for eksempel fysioterapeuter, jordemødre, kiropraktorer mv.

Individuel brugerinddragelse er relevant for alle brugere, og det er derfor relevant for sundheds- og omsorgspersoner i sundhedsvæsenet at mestre og praktisere. Både for læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt alle ledere.

Organisatorisk inddragelse er relevant for ledere, kvalitetskonsulenter, udviklingskonsulenter og medarbejdere i regionerne, centraladministrationen og kommunale forvaltninger. 

Fordi pleje- og behandlingsopgaverne er forskellige i sektorer og i faggrupper, kan inddragelsen se forskellige ud, så det er tilpasset den konkrete ydelse, faggruppe og sektor.

Hvilke brugere kan inddrages?

Alle brugere uanset sundhedskompetence, uddannelsesniveau og sårbarhed kan inddrages i både deres eget pleje- og behandlingsforløb og i udvikling og forskning.

Forskning og praksiserfaringer viser, at rammer og inddragelsesprocesser og -materiale skal tilpasses brugerne samt deres ressourcer og vilkår. Læs mere her. 

Kontakt

Mette Munch-Petersen. Foto: Tea Petersen

Mette Munch-Petersen

Projektleder
33 41 47 56

Centrale begreber

Inddragelse er det begreb, vi bruger i ViBIS, fordi det betyder, at nogen kan inddrage nogen andre. Det er sundhedsvæsenet, der har magten til og ansvaret for at inddrage brugerne i udviklingen af sundhedsvæsenet eller deres eget behandlingsforløb.

Brugere af sundhedsvæsnet er patienter – herunder modtagere af kommunale sundhedsydelser, ofte kaldet borgere – og pårørende.

Brugerrepræsentanter kan være brugere med egne erfaringer eller repræsentanter, der har særlig viden om grupper af brugere. En brugerrepræsentant har til opgave at repræsentere en større gruppe brugeres perspektiver og interesser i et samarbejde.

Organisation betegner institutioner og organisationer i sundhedsvæsenet. Det kan for eksempel være en afdeling på et hospital, et sundhedscenter eller et plejehjem i en kommune.

Sundhedsperson betegner de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der varetager sundhedsopgaver i relation til brugeren, som betegnet i Sundhedsloven. Det kan dække over både medarbejdere, der varetager sundhedsopgaver og omsorgsopgaver.