Folketingets syv principper for prioritering af medicin slår fast, at faglighed skal styre til- og fravalg af medicin. Regionerne må derfor ikke sige nej til et præparat, hvis det gavner patienten.
"Regionerne fremstiller tingene, som om medicinudgifterne alene stiger, fordi meget dyre behandlinger skal tages i brug til patienter, der kun lever få dage ekstra," skriver Danske Patienter i kronik.
Det er dybt uetisk, at debatten om udgifter til medicin fører til påstande om, at dyr medicin til nogle patientgrupper i princippet betyder, at disse slår andre patienter ihjel.