Debatindlæg: Pengene slår ikke til i sundhedsreformen

Trykt i Politiken lørdag den 6. april.

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen; Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen; Morten Freil, direktør for Danske Patienter; Torben Hollmann Klitmøller, formand for social- og sundhedssektoren i FOA; Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

I sidste uge blev spændingen endelig udløst, da det længe ventede forslag til sundhedsreform fra regeringen og DF blev fremlagt.

Forslaget »fremtidssikrer danskernes sundhedsvæsen«, lyder det blandt andet på Sundhedsministeriets hjemmeside. Det ville være rart, hvis denne interessante påstand holder stik, men det er der desværre intet, der tyder på, når man lægger økonomien i Nærhedsfonden under mikroskopet.

► Læs også: God behandling i fremtiden kræver investering nu

Vi må også forvente, at der kommer midler fra andre steder end Nærhedsfonden – for en fremtidssikring vil kræve betydeligt flere penge end de 8,5 milliarder kroner. Vi kvitterer naturligvis for, at der sættes 8,5 milliarder kroner af i Nærhedsfonden til eksempelvis sundhedshuse . Men selv om det selvsagt er mange penge, så er det langtfra nok, når man ser på det reelle behov. Nærhedsfondens penge er delt op i 4,5 milliarder til drift og 4 milliarder til anlæg. Det skal fordeles over seks år, så der i 2025 er 750 millioner kroner mere at drive sundhedsvæsen for end i dag.

Sagen er, at alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere danskere i aldersgruppen 80-89 år. År for år frem til 2050 er der udsigt til flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme og handikap og behov for mere behandling og pleje.

Det er med andre ord tid til at udvise rettidig omhu og investere i det nødvendige langsigtede løft af sundhedsvæsenet.

Hvis man skal have råd til at behandle det voldsomt stigende antal patienter mindst lige så godt som nu og samtidig kunne bruge nye effektive behandlinger, så skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med omkring to procent årligt. Det svarer til tre-fire milliarder ekstra om året frem til 2025 (omtrent tre milliarder kroner i begyndelsen af perioden stigende til omtrent fire milliarder i slutningen).

Det er mange penge, men det er faktisk, hvad det kræver. Selv om regeringen og DF har fremlagt deres bud på en sundhedsreform, savner vi stadig at se en 2025-plan for, hvad der skal ske med sundhedsvæsenets økonomiske rammer.

Og sporene fra den nære fortid skræmmer desværre. Det er nemlig sådan, at siden finanskrisen har de midler, som politikerne år for år har afsat til sundhed, ikke stået mål med tilgangen af flere patienter og udgifterne til nye effektive og til tider dyre behandlinger.

Der er altså et stort behov for et substantielt løft af sundhedsvæsenets økonomi. Heldigvis er det da også sådan, at de politiske partier på tværs af Folketinget gerne vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er første skridt på vejen. Det næste og afgørende skridt er, at der bliver sat de nødvendige penge af til det.

Vi vil derfor opfordre politikere på tværs af partiskel til at investere i et langsigtet løft af sundhedsvæsenet. Hellere før end senere. Eller til, at man som politiker står ved det og åbent forklarer borgerne, at sundhedsvæsenet over tid bliver ringere, fordi man politisk prioriterer andre ting.