Læger og patienter: Regeringens life science-plan har industriens interesser i centrum

Debatindlæg af Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber - bragt i Altinget.

Den nye life science-strategi blev for nylig præsenteret med pomp og pragt i Industriens Hus på Rådhuspladsen under tilstedeværelse af ikke færre end fire ministre.

Anført af erhvervsministeren, for hvem planen forekommer at være hjerteblod. Det er nu også en ganske løfterig plan for den hastigt voksende danske medicin- og medicoindustri, som gerne vil udvikle sine produkter i tæt samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen og bruge danske patienters data til forskning og udvikling. 

Nu er det blevet dagen derpå, og ude i det knap så pompøse sundhedsvæsen er det åbenlyst, at den nye life science-strategi ikke kan stå alene, hvis den skal blive en succes. 

En parallel strategi

Det er tværtimod bydende nødvendigt med en parallel strategi, som sikrer, at udviklingen kommer alle patienter til gode, og ikke kun dem, som er kommercielt interessante. Ellers risikerer vi sygeliggørelse, overbehandling, spild af knappe ressourcer og en svækkelse af borgernes tillid til, at deres sundhedsdata ikke bliver en salgsvare i et erhvervseventyr.

En sådan parallel strategi bør indebære et grundlæggende opgør med de store uligheder i den nuværende model for forskning og udvikling, sikre patient- og klinikerinvolvering og sikre at sundhedsvæsenet kan forbedre sig selv, hvilket åbenlyst kræver offentlige investeringer. Her er tre afgørende punkter i en parallel strategi.

Forskning for alle patienter

Når forskningen primært finansieres og initieres af industrien, vil mange områder blive underprioriteret. Det gælder sjældne sygdomme, hvor der ikke er et stort markedspotentiale.

Det gælder multisyge, som er vanskelige at inkludere i kliniske forsøg, der har til hensigt at opnå hurtige resultater og markedsgodkendelse; og det gælder de mange behandlingsformer, som allerede anvendes trods beskeden dokumentation, og hvor intensiv forskning kan booste kvaliteten markant. Eller udpege overflødige behandlinger. Denne ubalance skaber ulighed mellem patientgrupperne.

Væksteventyr

Data er afgørende for at udvikle nye behandlinger og teknologier, men der skal værnes om danskernes store tillid til, at data opbevares og anvendes forsvarligt til at give alle patienter et bedre liv.

Opbakningen og tilliden blandt borgere og patienter er straks mindre, når det drejer sig om kommercielle virksomheders adgang. En strategi der italesættes som et væksteventyr og primært sigter mod at skabe bedre rammer for industrien, påvirker helt sikkert patienternes tillid.

Sygeliggørelse

Teknologien har et stort potentiale for at skabe bedre forebyggelse, diagnostik, behandling og monitorering, men det er ikke det samme som, at mere er bedre. Det er umiddelbart godt at bruge livsstilsdata til at fastlægge den enkelte borgers risiko for at udvikle for eksempel diabetes eller hjertesygdom. Det kan sikre en tidlig behandling og at sygdommen ikke udvikler sig.

Men det kan også betyde, at man præsenteres for en lille risiko for en sygdom, man aldrig får. I så fald bliver man sygeliggjort af teknologien og skal leve med angsten for sygdommen. Teknologien skal vise reel værdi i klinisk afprøvninger, hvor de etiske dilemmaer også skal afdækkes. Hvis ikke er spild og direkte skade mindst lige så sandsynligt som gavn. For at ramme balancen kræver det fuld inddragelse af både patienter og læger.

Er den socialdemokratiske regering klar til at tage et ordentlig favntag med uligheden i sundheden? Så bør den iværksætte en strategi, som er forankret i Sundhedsministeriet og sikrer en markant oprustning af den offentlige, kliniske forskning, som går aktivt ind i vilkårene for at bruge sundhedsdata og sikrer fuld involvering af patienter, borgere og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenets udvikling.

De to parallelle strategier vil sammen kunne løfte det danske sundhedsvæsen til det lysende eksempel, som medicin- og medicoindustrien kan vokse ud fra, og som vi alle sammen vil få gavn af. Et værdigt og tiltrængt løft af en stor grundpille i den danske velfærdsmodel.