Læger skal tale med patienter om livsstil

Af proceskonsulent Steffen Klemmensen fra ViBIS.

Vi kender programmerne fra tv, hvor energiske fitnessguruer eller kostvejledere viser, hvordan radikale ændringer i livsstil kan have stor betydning for vores sundhed. Programmerne er i sidste ende lavet for at underholde og tiltrække seere. Men der er også meget at lære af disse programmer – og de vil sandsynligvis få mange danskere til at tænke mere over deres kostvaner og motionere mere.

Sundhedsprofessionelle oplever, at patienter kommer til konsultation og vil tale om en nye idé, de har fået til eksempelvis kostændringer eller motion. Desværre er sundhedsprofessionelle ikke gode nok til at gribe den motivation, som patienterne kommer med, og få den sat i spil i forhold til behandlingen. Lægerne afviser ofte at indgå i dialog om emnet, hvis de ikke finder videnskabelig opbakning til patientens idé om eksempelvis at spise på en særlig måde eller sætte gang i en ny form for motion.

Lægerne har stor viden om den korrekte medicinske behandling, og nogle gange er patienternes nye idéer måske ikke de bedste, men motivationen er noget, man bør bruge positivt. Derfor skal lægerne være bedre til at samle op og støtte patienterne, når de ønsker at deltage aktivt i deres behandling.

Dialog er vejen til større livskvalitet

Gode idéer har det med at fordufte igen – vi ser ofte, at den ændrede livsstil er kortvarig, og for de fleste danskere med kroniske sygdomme og dagligt medicinforbrug, vil det ikke være en god idé, at ’droppe pillerne’ eller ’spise sig rask’, som programmernes slogans lover. Men hjælper man patienten med en realistisk plan, kan ønsker og idéer til livsstilsændringer gøre en forskel og skabe større livskvalitet.

I mit arbejde på Aarhus Universitetshospital har jeg blandt andet arbejdet sammen med Mette Deleuran, der er ledende overlæge på Hudklinikken. Hun understreger, at det aldrig må blive patienternes eget ansvar at finde ud af, hvad der er bedst i forhold til deres sygdom. Det skal altid ske i dialog med den sundhedsprofessionelle, og ved svær sygdom er der brug for medicinsk behandling.

På hudklinikken arbejder de på at styrke dialogen ved at invitere erfarne patienter til at fortælle om deres oplevelser med sygdommen – og på den måde finde frem til en behandling, der virker for dem.

Mette Deleuran fortæller mig, at selvom hun har arbejdet med hudsygdomme i rigtig mange år, så gør det stadig stort indtryk på hende, når hun hører patienter fortælle om, hvor meget sygdommen påvirker deres liv. Derfor er hun også glad for, at nogle af hendes patienter finder motivation og overskud til bevidst at bruge kost og motion i kampen mod sygdommen. Hun er nemlig sikker på, at vores livsstil også påvirker kroppens reaktion på sygdom – og en sund og stærk krop vil bedre kunne medvirke til at holde sygdom nede.

Jeg mener, at sundhedsprofessionelle skal blive bedre til at rådgive patienter og udnytte deres motivation, når de kommer med nye idéer – det kan nemlig skabe bedre behandlingsforløb for patienterne.