Nu kan pårørende besøge patienter hele døgnet

Nyhed

Stadigt flere hospitalsafdelinger har nu åbent døgnet rundt. Det er positivt, mener Danske Patienter, for det giver familier mere fleksibilitet og bedre muligheder for at inddrage pårørende i forløb.

Med fleksible besøgstider bliver det først og fremmest lettere for familier at planlægge et besøg på hospitalet. Men ligeså vigtigt er det, at pårørende bedre kan være til stede til vigtige samtaler som for eksempel stuegang.

Danske Patienter er derfor positive over, at stadigt flere hospitaler indfører frie besøgstider.

Pårørende er en vigtig ressource – og med de nye rammer kommer der mere fokus på de pårørendes rolle i patientens sygdoms- og behandlingsforløb. Når det er muligt for pårørende at besøge patienten døgnet rundt, bliver det lettere at inddrage den vigtige viden, de har om eksempelvis symptomer eller tidligere diagnoser, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Nødvendigt med ordentlige rammer

Camilla Hersom understreger dog vigtigheden af, at hospitalerne sikrer de rette rammer, så andre patienter på afdelingen ikke føler sig forstyrrede af besøg.

Det er TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag den nye undersøgelse, der viser, at hele 72 procent af sygehusafdelingerne i Danmark nu har åbent døgnet rundt. Da den første undersøgelse om besøgstider blev gennemført i 2013, var det kun ni procent af afdelingerne, der havde fri besøgstid – der er altså sket en otte-dobling på bare fem år.

Inddragelse af pårørende

At inddrage pårørende omfatter indsatser som information, vejledning, undervisning og aktiv involvering i behandlings- og rehabiliteringsforløbet. 

Læs Danske Patienters politik på området.

Hvad har pårørende krav på?

I Danmark er der ingen love, der sikrer pårørendes rettigheder – kun en række anbefalinger til sundhedsvæsenet om, hvordan man tager sig af pårørende. 

Læs mere her.

Tema om pårørende

none
Der er for lidt fokus på pårørende til patienter med en kronisk eller langvarig sygdom.

Derfor har Danske Patienter lavet et tema om pårørende.

Læs hele temaet her.