Undersøgelse af hjemmeplejen kalder på fast praksis for inddragelse af pårørende
Ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at langt fra alle kommunale og private leverandører af hjemmepleje systematisk inddrager pårørende til ældre. Danske Patienter mener, at alle pårørende skal have ret til at blive inddraget og få støtte.
Godt 40 procent af landets 98 kommunale leverandører og en række private leverandører af hjemmepleje svarer i en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at de ’i lav grad’ har faste arbejdsgange og nedskrevne procedurer for samarbejdet med pårørende. Kun otte procent svarer, at de ’i høj grad’ samarbejder systematisk med pårørende.
Det er bekymrende, at så få leverandører har en fast praksis for samarbejde. Pårørende har en helt unik indsigt i deres nærtståendes særlige behov og udfordringer. Der er klar evidens for, at inddragelse af pårørendes viden resulterer i bedre livskvalitet og pleje- eller behandlingsforløb for både pårørende og nærtstående, siger Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter, og fortsætter:
Det er afgørende, at sundhedsvæsenet og myndigheder betragter pårørende som en vigtig samarbejdspartner og har faste arbejdsgange og procedurer for inddragelse af deres viden, erfaringer og ønsker.
Pårørende skal have ret til blive inddraget
Trods den dokumenterede positive effekt, som inddragelse af pårørende har, er der alligevel ingen lovgivning i Danmark, der forpligter myndigheder og sundhedsvæsen til at oplyse og inddrage pårørende i deres nærtståendes forløb. Konsekvensen er, som Sundhedsstyrelsens undersøgelse peger på, at der mange steder er en begrænset systematisk praksis for inddragelse af pårørendes viden.
Mange steder ses inddragelse og samarbejde med pårørende som en ekstraopgave. Det kan medføre dårligere omsorg og behandling og flere konflikter mellem frustrerede pårørende og fortravlede medarbejdere. Uden en fast praksis er inddragelsen afhængig af den enkelte medarbejders viden og vaner, som kan medføre urimelige forskelle i omfang og kvalitet af pårørendeinddragelse mellem leverandører, siger Annette Wandel.
I undersøgelsen svarer de kommunale og private leverandører, at deres eget værdigrundlag, men også kommunens værdighedspolitikker, andre politikker og vedtægter har størst betydning for, hvordan deres samarbejde med pårørende er tilrettelagt.
Undersøgelsen peger netop på, at leverandørerne ser ind i politikker og regler, når de skal tilrettelægge inddragelsen af pårørende. Derfor skal pårørendes rettigheder formaliseres i lovgivningen, så de står mål med deres indsats som patientens vigtigste støtte, og så ansatte og myndigheder får en klar ramme at arbejde ud fra til gavn for den nærtstående, pårørende og samfundet, siger Annette Wandel.
Mange bliver syge af at være pårørende
Det er et velkendt problem, at pårørende oplever at blive fysisk og psykisk belastet i en sådan grad, at de selv er i risiko for at blive patienter. Alligevel er der ingen retningslinjer, der sikrer, at de pårørende bliver inddraget i et omfang, der passer til deres individuelle ressourcer og ønsker.
Undersøgelser blandt Danske Patienters medlemsforeninger viser blandt andet, at syv ud af 10 pårørende til personer med demens oplever, at det går ud over eget helbred og mere end otte ud af 10 pårørende til personer med psykisk sygdom mangler hjælp til, hvordan de kan håndtere egen situation.
Danske Patienter har sammen med 29 andre organisationer, blandt andet Kræftens Bekæmpelse, Bedre Psykiatri og Ældre Sagen, udarbejdet fem anbefalinger til stat, regioner og kommuner, der skal sikre støtte og bedre vilkår for pårørende. Anbefalingerne inkluderer blandt andet, at pårørende skal anerkendes, inddrages og informeres.
- Pårørendes retsstilling skal styrkes.
- Pårørende skal anerkendes, inddrages og informeres.
- Viden om pårørendes vilkår og relevante støtteindsatser skal styrkes.
- Helbredsproblemer og social isolation hos pårørende skal forebygges.
- Pårørende skal sikres en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv.
Læs mere om de pårørendes rolle og Danske Patienters anbefalinger.
Når den pårørende bliver syg, har det konsekvenser for personen selv, for den pårørendes nærtstående, der risikerer at miste en god støtte i hverdagen og for deres familie, der pludselig får to syge mennesker at hjælpe i stedet for én. Langvarig mistrivsel og sygefravær kan samtidig medføre store omkostninger for samfundet i form af tabte indkomstskatter, produktionstab for virksomheder og udgifter til sygedagpenge for den offentlige sektor, siger Annette Wandel.
Få kommuner samarbejder med en pårørendevejleder
Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at ingen af de private leverandører og kun én ud af fire kommunale leverandører har et samarbejde med en pårørendevejleder. En mulig forklaring kan være, at størstedelen af landets kommuner slet ikke har et tilbud om pårørendevejledning. Dertil svarer godt 30 procent af de kommunale og private leverandører, at de ikke har nogen procedure for, hvordan de arbejder med at vejlede pårørende.
Pårørende har behov for støtte og rådgivning til både praktiske gøremål og til at håndtere de mange svære følelser, som alvorlig og langvarig sygdom kan medføre. Alligevel er den vejledning, de pårørende tilbydes i mødet med sundhedsvæsen og myndigheder langt fra tilstrækkelig, samtidig med at informationer om eksisterende tilbud til pårørende går tabt, fordi der mangler en praksis for at oplyse om dem, siger Annette Wandel.
I undersøgelsen anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at samarbejdet med pårørende skal prioriteres som fagligt område, og at der etableres klare rammer for og aftaler omkring samarbejdet mellem personale og pårørende.
Om undersøgelsen:
Marselisborg Consulting har gennemført en undersøgelse for Sundhedsstyrelsen om samarbejdet mellem pårørende og hjemmeplejen gennem en spørgeskemaundersøgelse til medarbejdere og ledere hos private og kommunale leverandører af hjemmepleje samt interviews af pårørende, ledere og medarbejdere.
Baggrunden for undersøgelsen har været at opnå en mere systematisk viden om samarbejdet mellem pårørende og hjemmeplejen ved at kortlægge nuværende praksis, kompetencebehov, anvendte metoder og indsatser.
