Omsorgsdage til pårørende kan ende i ingenting

Pårørende skal have ret til fem årlige omsorgsdage, hvor de kan fokusere på at passe og pleje en nærtstående med alvorlig sygdom – såkaldt pårørendedage. Sådan lyder et nyt forslag fra EU, som både parlamentet og kommissionen er enige om.

Danske Patienter er positive over for ideen, som ligger fint i tråd med Danske Patienters eget forslag om, at arbejdsmarkedet skal være mere fleksibelt for pårørende. Der er dog tre vigtige ting, man skal sikre, hvis forslaget rent faktisk skal gavne de pårørende i Danmark.

1. Hvem er de alvorligt syge?

Det er uklart, hvilke sygdomme der udløser ret til pårørendedage. Gælder det kun for pårørende til patienter, som er særligt plejekrævende eller måske endda døende? Hvad med pårørende til patienter med alvorlig psykisk sygdom – eller patienter, som har flere kroniske sygdomme, der kræver mange indlæggelser og kontroller på hospitalet?

Ifølge Danske Patienter er det svært at afgrænse, hvilke pårørende der har behov for fem omsorgsdage. Den enkelte patients situation kan være kompliceret og ressourcekrævende for den pårørende, uden at patienten nødvendigvis har en alvorlig sygdom.

2. Hvor bliver de fem fridage taget fra?

I Danmark har vi en god ferielov sammenlignet med de øvrige EU-lande. Ifølge Danske Patienter er det derfor vigtigt, at de fem pårørendedage ikke blot bliver modregnet i feriefridagene, som arbejdsgiveren i dag råder over. I så fald er forslaget ikke en reel forbedring af pårørendes vilkår i Danmark, da mange i forvejen bruger meget af deres ferie på at passe og pleje patienten samt at koordinere behandlinger på tværs af hospital, læge og kommune.

3. Hvor bureaukratisk bliver det?

Familier, hvor der er alvorlig sygdom, er ofte pressede til det yderste. Ifølge Danske Patienter er det derfor vigtigt, at man sikrer, at det bliver overskueligt at gøre brug af de fem pårørendedage ved at minimere dokumentationsbyrden. Hvis man for eksempel skal indhente lægeerklæringer og dokumentere hospitalsbesøg, for at kunne afholde en pårørendedag, risikerer man, at ordningen bliver mere besværlig end den hjælpende hånd, som pårørende har behov for.

Behov for national handlingsplan

Hvis de pårørende skal have vilkår, som står mål med deres store indsats, er der behov for at tænke endnu større end fem fridage, mener Danske Patienter, som tidligere har foreslået en national handlingsplan for pårørende.

For én ting er, at de pårørende skal have tid til at hjælpe patienten. Noget andet er, at de kan have behov for at passe og pleje deres egne behov, så den psykiske belastning ikke udvikler sig til en behandlingskrævende tilstand.

Handlingsplanen, som Danske Patienter foreslår, skal derfor forpligte social- og sundhedsvæsenet på at afdække pårørendes individuelle udfordringer – for eksempel i forhold til praktisk hjælp og håndtering af følelsesmæssige omvæltninger.

Hvad så nu?

Forslaget fra EU er ikke endeligt vedtaget, så de fem pårørendedage er ikke lige rundt om hjørnet. Det skal først behandles formelt i EU, og siden implementeres i dansk lovgivning. Man forventer, at forslaget får virkning i løbet af de næste tre år.