Vesnas mor døde af en medicinskade: ”Klagesystemet er kringlet og diffust”
Som pårørende til en forælder, der er død af en lægemiddelskade, har Vesna Markovic været rundt i alle afkroge af klagesystemet for at få svar på, hvordan det kunne ske. En opgave, der har kostet alt hendes tid og energi.
Tiden gik i stå for Vesna Markovic, da respiratoren, som gav hendes 74-årige mor kunstigt åndedræt, blev slukket onsdag den 19. maj sidste år. Inden da havde hendes mor, Vera Markovic, været i behandling med et gigt-lægemiddel, hvis sjældne bivirkning forårsagede en uhelbredelig svampeinfektion i lungerne.
Min mors død kom som et chok. Jeg var knust, men måtte vide, om det var den medicin, hun fik, der var skyld i hendes død, men hvem skulle jeg gå til? Jeg famlede i blinde og kontaktede alle sundhedsmyndigheder, for det virker så kringlet og diffust, hvem man skal henvende sig til. Det kostede alt min tid og energi, siger Vesna Markovic.
Brugte to måneder på at finde rundt i klagesystemet
Som det ofte hænder, når noget går galt i et behandlingsforløb, er det de pårørende, som står med ansvaret for at gøre sundhedsvæsenet opmærksom på det. Det var også tilfældet for Vesna Markovic, der efter morens død både anmeldte bivirkningen til Lægemiddelstyrelsen og søgte om erstatning hos Patienterstatningen.
Jeg brugte to måneder på at finde ud af, hvilke myndigheder jeg skulle kontakte, og hvordan jeg skulle gribe det an, så jeg blev taget seriøst. Det var alt lige fra, hvordan man bedst formulerer et kronologisk hændelsesforløb, til hvilke paragraffer fra klage- og erstatningsloven der var relevante for min sag. Sideløbende kæmpede jeg med at bearbejde min sorg, siger Vesna Markovic.
Efter otte måneders ventetid anerkendte Patienterstatningen hendes ansøgning og fastslog, at moren var død af den medicin, hun fik op til sin indlæggelse. Vesna Markovic er overbevist om, at ansøgningens udfald i høj grad skyldes alt den ekstra forberedelse, hun lagde i den.
Sundhedsmyndighederne forskelsbehandler ikke med vilje, men miljø, sprog og uddannelse er afgørende for, hvem der kan finde rundt i systemet. Skulle min mor på egen hånd have klaget over forhold i sit forløb, havde hun ikke haft en chance, siger Vesna Markovic.
En kamp at få en dialog med den ansvarlige læge
Kort efter dødsfaldet bad Vesna Markovic om en samtale med den læge, der havde behandlet hendes mor for at få en dialog om, hvorfor det gik galt, men det lykkes først fire måneder senere.
Jeg oplevede en del modstand fra hospitalet, fordi sundhedspersonalet ikke mente, at en samtale med den ansvarlige læge ville gavne. Det krævede mange forgæves forsøg og hjælp fra regionens patientvejleder, før jeg kom igennem med mit ønske,” siger Vesna Markovic og fortsætter:
Det var frustrerende, for jeg følte mig fastlåst i min sorg. Jeg havde behov for at få svar, men også give mit besyv med, før jeg kunne finde ro. Mit mål har hele tiden været, at sundhedsvæsenet skal lære af min mors død, så det samme ikke sker for en anden patient.
Vesna Markovic har ikke klaget over det hospital eller den læge, som behandlede hendes mor, fordi der var tale om en sjælden bivirkning ved medicinen og ikke en behandlingsfejl. Men hun mener, at kommunikationen om bivirkningerne ved det lægemiddel, moren fik, kunne have været mere nuanceret og letforståelig.
Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet møder patienterne og deres pårørende i øjenhøjde, så de har mulighed for at sige ja eller nej på et oplyst grundlag. Ingen er ens, da alle har forskellige forudsætninger for at forstå, hvad lægen siger om din behandling, eller hvordan det står beskrevet, at du skal klage over dit forløb. Det skal der tages bedre højde for, siger Vesna Markovic.
- Det skal være nemmere for patienter og pårørende at navigere mellem de forskellige klage- og henvendelsestyper, de kan rette til sundhedsvæsenet. Danske Patienter foreslår et digitalt beslutningsværktøj, der giver ét samlet overblik over de ni forskellige typer af henvendelser og informerer om de enkeltes mulige udfald, frister og videre processer hos de pågældende myndigheder.
- Alle skal have ret til en dialogsamtale med de ansvarlige sundhedspersoner i forbindelse med et forløb i sundhedsvæsenet. Det skal gælde på tværs af region og kommune, og selvom der ikke er rettet en formel klage til Styrelsen for Patientklager.
- Patienter og pårørende skal have adgang til uvildig rådgivning om samtlige klage- og henvendelsestyper, hvad enten den er rettet mod et hospital, en kommune eller praksissektoren. Rådgiverne skal blandt andet ikke være fysisk placeret på landets hospitaler, eller hvor klagebehandlingen foregår, da det kan sætte spørgsmålstegn ved deres uvildighed. Eksempelvis når rådgiverne sidder samme sted som de sundhedspersoner, patienterne har haft negative oplevelser med.
Alle Danske Patienters 23 medlemsforeninger oplever at blive kontaktet af patienter og pårørende med henblik på vejledning i forbindelse med en klage efter en dårlig oplevelse i sundhedsvæsenet. Det viser en rundspørge.
Læs mere om Danske Patienters forslag til et nemmere klagesystem.
