Patient- og pårørendeforeninger får 13 millioner til at styrke rådgivning

Nyhed
none

Sundheds- og Ældreministeriet har afsat 13 millioner kroner til at styrke patient- og pårørendeforeningernes rådgivninger og tilbud.

Patient- og pårørendeforeningerne har haft ekstra travlt i deres rådgivninger, siden coronapandemien ramte Danmark.

Både i forbindelse med nedlukningen og den gradvise genåbning af samfundet har patienter og pårørende efterspurgt den unikke, sygdomsspecifikke rådgivning, de kan få hos foreningerne.

Den store indsats bliver nu anerkendt af af Sundheds- og Ældreministeriet, der har afsat 13 millioner kroner til at styrke rådgivningen.

De tre millioner skal gå til, at der i regi af Danske Patienter etableres en fælles indgang til foreningernes rådgivninger og tilbud. Det vil gøre det nemmere og mere overskueligt for borgerne at henvende sig og få sygdomsspecifik hjælp hos den rette forening. Det andet tiltag indebærer, at der afsættes 10 millioner kroner til foreningernes støtte- og rådgivningsfunktioner for at imødekomme, at foreningerne har oplevet øget efterspørgsel og samtidigt faldende indtægter under COVID-19.

Den solide håndsrækning, vi nu får til at styrke rådgivningerne i patient- og pårørendeforeningerne, vil komme mange patienter og pårørende til gavn. Tiden med corona har i høj grad synliggjort den vigtige samfundsopgave, patient- og pårørendeforeningerne løfter i forhold til at give sygdomsspecifik rådgivning. Rådgivernes telefoner har oplevet en mangedobling i antallet af henvendelser for råd og vejledning, hvor et tæt samarbejde mellem myndigheder og lægevidenskabelige selskaber har vist sig særdeles værdifuldt, siger formand Klaus Lunding, Danske Patienter.

Læs mere hos Sundheds- og Ældreministeriet.

Rådgivning til patienter og pårørende boomer under coronaepidemien

none

To ud af tre patient- og pårørendeforeninger har oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser til deres rådgivere under coronepidemien.

Læs mere her.