Patienter mister synet i kø til øjenlægen
Borgere med synstruende øjensygdomme bliver blinde og får varige synstab, imens de venter. Manglen på speciallæger til behandling af forskellige sygdomsområder er akut. Danske Patienter har talt med Øjenforeningen om, hvilke konsekvenser ventetiden har for deres medlemmer.
Varige skader på kroppen og en nedsat livskvalitet er, hvad du som patient må finde dig i, hvis du står på én eller flere af de lange ventelister til behandling af en speciallæge. Og venter du på tid hos en øjenlæge, er du ingen undtagelse.
Øjenforeningen, der blev medlem af Danske Patienter i april i år, anslår, at omkring 325 danskere årligt mister deres syn og langt flere bliver stærkt svagsynede, imens de venter på behandling for den synstruende øjensygdom våd AMD.
Det er uværdigt og dybt ulykkeligt, at selvom der i dag findes effektiv behandling, som kan redde patienternes syn, så bliver de alligevel blinde eller får varige synsskader. Ventelisten til en øjenlæge er simpelthen for lang, siger direktør i Øjenforeningen Marijke Vittrup, der forklarer, at våd AMD kan forårsage uoprettelige synstab inden for to-fire uger, fra symptomerne opstår.
Alligevel kan patienter med sygdommen risikere at vente meget længere, inden de bliver udredt og behandlet. Øjenforeningen foretog i 2019 en rundspørge hos landets regioner om behandlingstider på våd AMD på hospitalernes øjenafdelinger.
Den viser store forskelle i ventetider på tværs af regioner samt en mangelfuld opgørelse og kontrol med, om de lever op til udrednings- og behandlingsgarantien. En region svarer eksempelvis, at kun ti procent af patienterne med våd AMD bliver udredt inden for 30 dage.
For mange patienter til for få speciallæger
Manglen på speciallæger, der udover oftalmologer blandt andet tæller neurologer og dermatologer, er både velkendt og udbredt. Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber vurderer, at der årligt bliver uddannet 200 færre speciallæger end det antal, patienterne har behov for.
Ifølge Øjenforeningen er antallet af øjenpatienter steget med over 30 procent i perioden 2007-2019, imens antallet af praktiserende øjenlæger kun er steget marginalt i samme periode.
Synstruende sygdomme stiger med alderen, og fordi danskerne lever og arbejder længere i dag, så vil efterspørgslen på øjenlæger kun stige, siger Marijke Vittrup, der forklarer, at væksten i patienter i høj grad også skyldes, at der i dag eksisterer flere og mere langvarige behandlingsforløb af øjensygdomme end tidligere.
Danmarks Statistik anslår, at der i 2030 vil være 59 procent flere danskere over 80 år end i dag, og at andelen af ældre vil fordele sig skævt på kommunerne.
I takt med at befolkningen lever længere vil antallet af patienter med én eller flere kroniske sygdomme som for eksempel kræft, astma og demens tilmed stige. En udvikling, der kalder på flere speciallæger inden for mange sygdomsområder.
Postnummer afgør behandlingstid
Imens den korteste ventetid til en praktiserende øjenlæge for ikke-akutte patienter på sundhed.dk i skrivende stund er to uger i Region Syddanmark, så er den derimod otte uger i Region Sjælland. Store forskelle i ventetider til speciallæger på tværs af landets fem regioner er ikke enestående for øjenområdet, men viser sig blandt andet også at tælle reumatologer og psykiatere.
Der er alt for store regionale forskelle på, hvor i landet en øjenpatient bor, og hvornår de kan modtage behandling. Det er ikke rimeligt, at patienternes postnumre skal afgøre, om de risikerer lange ventetider og dermed en forringet behandling, der kan få varige konsekvenser for deres syn og livskvalitet. Alle skal have nem og hurtig adgang til en øjenlæge, siger Marijke Vittrup.
Ifølge Øjenforeningen står både danske og udenlandske øjenlæger på spring til at afvikle patientpuklen og mindske regionale forskelle. Men mangel på ydernumre for øjenlæger og flere års behandlingstid af ansøgninger om dansk autorisation står i vejen.
Stop ulykken – så enkelt kan det siges. Det fortæller vi alle, der lærer elementær førstehjælp, men det gælder også på øjenområdet i Danmark. Politikerne må ind i kampen og give sundhedsvæsenet førstehjælp, så den skæve fordeling mellem patienter og speciallæger kan blive udlignet, afslutter Marijke Vittrup.
Om våd AMD
Våd AMD er en kronisk øjensygdom, der rammer den centrale del af nethinden hvor skarpsynet er lokaliseret. Skaderne betyder, at skarpsynet svækkes, så patienterne både mister evnen til at læse og genkende ansigter.
Omkring 2.300 danskere får årligt konstateret våd AMD, og i dag er mere end 14.000 danskere i behandling for sygdommen. Cirka 325 patienter med våd AMD bliver hvert år blinde og langt flere bliver stærkt svagsynede, imens de venter på behandling.
Om Øjenforeningen
Øjenforeningen er en landsdækkende organisation med omkring 7.000 medlemmer og 16 lokalforeninger. Foreningens formål er at forebygge og bekæmpe øjensygdomme og blindhed.
Øjenforeningen blev medlem af Danske Patienter i april 2021.
Læs mere om Øjenforeningen.
