Patienter og pårørende opfordres til at tippe om unødvendige behandlinger

Pressemeddelelse
Piller formet som spørgsmålstegn på ensfarvet baggrund

Unødvendige kontroller og undersøgelser, der ikke gavner, er hverdag for mange patienter. Nu bliver de opfordret til at dele deres erfaringer med Vælg Klogt, der vil rydde op i overflødige behandlinger.

Nu kan patienter og pårørende fortælle om deres oplevelser med unødvendige kontroller, lægebesøg, undersøgelser eller prøver – altså kontakt med sundhedsvæsenet, der kunne være undgået. Det er organisationen Vælg Klogt, der fra uge 23-25 har åbent for forslag til områder, hvor der foregår behandlinger og undersøgelser, som ikke gavner patienterne.

Giv dit forslag her

Ressourcespild går ud over kvalitet

Internationalt anslår man, at op mod 20 procent af alle behandlinger og undersøgelser er unødvendige. Det er mange ressourcer, der kunne være brugt på noget, som gavner patienter.

Det er velkendt inden for lægekredse, at man måske tager en prøve eller laver en undersøgelse for at være på den sikre side, eller fordi patienten ønsker det, selvom man godt ved, at det fagligt set ikke gør en forskel. Men tilstrækkeligt mange af den slags små handlinger løber altså op. I stedet er det spild af patientens tid og tager ressourcer fra andre områder, hvor behovet for behandling, udredning, undersøgelse eller koordination er stort.

Og det giver ikke mening, hvis man spørger Morten Freil, direktør i Danske Patienter, som er den ene af initiativtagerne til Vælg Klogt.

Det er jo paradoksalt, at vi har Medicinråd og økonomiforhandlinger, hvor hver en 25-øre skal vendes, og man indimellem må fravælge virksom behandling, mens der hver eneste dag foregår masser af unødvendige blodprøver, scanninger og kontroller for en sikkerheds skyld eller fordi der ikke er tid til at tage samtalen om det. Det er både uholdbart rent økonomisk og det giver ikke patienterne en bedre kvalitet.
Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Patienter og pårørende har unik viden

Patienter og pårørende har et andet blik for, hvor der foregår unødvendige handlinger i sundhedsvæsenet, fordi de oplever et helt forløb i modsætning til lægerne, der typisk kun er involveret i konkrete opgaver – og derfor er deres input vigtige, fortæller Anne Kaltoft, som er formand for Vælg Klogt:

Det er især i koordinationen mellem specialer, at meget af det, der føles unødvendigt for patienterne foregår. At man giver de samme informationer flere gange, får taget dobbelte prøver eller at man ikke bliver taget med på råd i forhold til den behandling, der passer bedst til én. Netop den viden er unik for patienter og pårørende, og derfor håber vi, at mange vil byde ind med deres erfaringer.
Anne Kaltoft, formand for Vælg Klogt og direktør i Hjerteforeningen

Vælg Klogt forventer at se forslag til manglende sammenhæng og koordinering mellem specialer og sektorer blandt forslagene fra patienterne.

Input omsættes til anbefalinger

Det er via patient- og pårørendeforeninger under Danske Patienter, at patienter og pårørende via et spørgeskema bliver bedt om at svare på, om de har oplevet noget, der var unødigt og ikke gavnede deres vej til at blive raske eller leve godt med sygdom.

Det er en del af en større indsats, hvor også sekretariater og bestyrelser i patient- og pårørendeforeninger samt de lægevidenskabelige selskaber kan pege på, hvad man bør undgå. Den samlede mængde forslag skal i sidste ende blive til seks konkrete anbefalinger – såkaldte ”do-not-do anbefalinger” – der skal integreres i kliniske retningslinjer for at sikre, at de bliver efterlevet i praksis.

Store omkostninger ved ondt i ryggen

Vælg Klogt har foreløbigt lavet fire anbefalinger, og den første om ondt i ryggen lyder: Undgå billeddiagnostisk udredning med MR-scanning eller røntgenundersøgelse hos patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse.

Mere end 800.000 danskere med ondt i ryggen, hvilket udgør 10% af besøgene i almen praksis. Men i blot 5-10% af tilfældene af lænderygsmerter vil en scanning være sundhedsfagligt nødvendigt – for de resterende 90-95% gør en scanning i bedste fald ingen forskel for behandlingen. Tværtimod er der evidens for, at unødvendige scanninger påvirker prognosen negativt.

I 2020 blev der lavet 80.343 MR-scanninger og 60.362 røntgenundersøgelser af lænderyggen, hvilket beløber sig til omkring 219 millioner kroner (tal fra 2020)

Kultur over evidens

Internationalt anslår man, at op mod 20% af alle behandlinger og undersøgelser i europæiske sundhedsvæsener er unødvendige.

Verdens lande imellem ser man store variationer i, hvordan man undersøger og behandler for den samme type sygdom.

Det viser, at unødvendig behandling er udbredt i hele verden og ofte handler om kultur og vaner, snarere end evidens for det man gør. Det er et stort problem, også for danske patienter, som Vælg Klogt skal dæmme op for.