Patienter skal kunne få passiv dødshjælp

Nyhed
none

Det er en god idé, at Folketinget vil give patienter bedre muligheder for at frasige sig behandling, mener Danske Patienter.

Patienter skal have større mulighed for at sove stille ind og samtidig have bedre muligheder for at fravælge behandling på forhånd – selvom det kan koste dem livet.

Det mener et flertal af Folketingets partier med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i spidsen. Danske Patienter bakker op om forslaget:

Vi synes, det er et rigtig godt forslag, der styrker patienters mulighed for indflydelse på, hvordan man kommer herfra. Det gælder både, når man ikke er syg, og det gælder, når man er i den sidste del af livet, siger Danske Patienters vicedirektør, Annette Wandel til DR.

I dag kan patienter få den såkaldte passive dødshjælp med massiv smertelindrende behandling, når de er vurderet til at have få dage eller få timer at leve i. Fremover skal patienterne kunne få den behandling, selvom lægerne vurderer, de kan leve videre i flere uger.