Ressourcesvage patienter bliver overset
Færre indlæggelser og bedre forløb. Det er potentialet, når man inddrager patienter i deres egen behandling. Men forskning viser, at lægerne ubevidst overser de ressourcesvage patienters behov for inddragelse.
Ressourcesvage patienter har fra begyndelsen af deres sygdomsforløb en dårligere prognose for at klare sig godt. De har en ringere sundhedsadfærd sammenlignet med den gennemsnitlige befolkning, og de kommer typisk for sent til lægen, og har sværere ved at navigere i sundhedsvæsenet. Ressourcesvage patienter har derfor et stort behov for at blive inddraget i egen behandling, så de kan få de bedste forudsætninger for at klare sig godt gennem forløbet.
Alle mennesker kan være i en sårbar situation, især i forbindelse med alvorlig sygdom.
Men der er en tendens til, at patienter, der har komplekse sociale problemer og har kort eller ingen uddannelse, lav indtægt og lav sundhedskompetence, oftere kan karakteriseres som sårbare/ressourcesvage.
Kilde: Brugerinddragelse og ulighed i sundhed, ViBIS 2019
Det er derfor alarmerende, når et studie fra Københavns Universitet viser, at ressourcesvage patienter ikke bliver inddraget på lige fod med andre. I studiet har man fulgt en række kvinder med brystkræft, der har forskellige grader af uddannelse og økonomisk formåen.
Her kunne forskerne konstatere, at de ressourcesvage kvinder ikke blev inddraget i samme omfang som de veluddannede kvinder.
Vi ved, at inddragelse af patienten i egen behandling giver bedre behandlingsresultater og øger patientens tilfredshed. Sundhedsvæsenet har et ansvar for at finde de ressourcesvage patienter og sikre, at de bliver inddraget i samme omfang som resten af befolkningen, udtaler direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
► Læs ViBIS' rapport om forholdet mellem ulighed og brugerinddragelse
Ubevidst forskelsbehandling
I studiet hvor forskerne fulgte kvinder med brystkræft i deres møde med sygehusvæsenet kunne forskerne observere, at der var forskel på, hvor lang tid lægerne brugte på de ressourcesvage og veluddannede kvinder.
Vi kunne observere, at lægen brugte længere konsultationstid på den veluddannede kvinde, som i de fleste tilfælde ikke havde komplekse udfordringer og ofte havde en god prognose med små tumorer, end de gjorde på de ressourcesvage, fortæller lektor på Folkesundhedsvidenskab Maria Kristiansen, der står bag det kvalitative studie finansieret af midler fra Kræftens Bekæmpelse.
► Hør mere om studiet i podcasten 24 Spørgsmål til Professoren, hvor Maria Kristiansen er gæst
De ressourcesvage patienter havde svært ved at spørge ind til deres behandling, fordi de ikke forstod fagsproget, og de manglede pårørende, der kunne støtte dem. Eksempelvis havde de svært ved at kende forskel på kemo- og stråleterapi. De veluddannede kvinder havde derimod ordet i deres magt og stærke pårørende, der sørgede for, at de fik spurgt ind til de vigtige ting i behandlingen.
De ressourcesvage patienter fik hurtigere stukket en pjece i hånden og blev sendt hjem. Til trods for, at de i virkeligheden havde et større behov for at tale tingene igennem med lægen end de veluddannede kvinder, siger Maria Kristiansen.
Ifølge Maria Kristiansen var lægerne ikke klar over, at de brugte mere tid på de ressourcestærke patienter:
Lægerne diskriminerede ikke patienterne bevidst. Men i et presset sundhedsvæsen, som bliver målt og lønnet efter produktivitet, er det desværre nemmere at afslutte en samtale, hvis patienten ikke stiller opfølgende spørgsmål eller krav til behandlingen. Det skaber en skæv fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet.
Fokus på uddannelsen
En af grundene til, at lægerne havde kortere konsultationer med de ressourcesvage patienter, var, at de, særligt på grund af tidspres, havde sværere ved at sætte sig patientens sted. Det gør det svært at have den gensidige dialog, som er forudsætningen for, at inddragelse kan finde sted.
Patienterne bliver noget, der bare skal køres gennem systemet, når lægerne ikke kan nå ind til dem som mennesker. Det er lettere at nå ind til ressourcestærke patienter, fordi de i højere grad ligner sundhedspersonalet og er bedre til at sætte ord på deres sygdom og behov, siger Maria Kristiansen.
Hun mener, at den primære løsning på problemet omkring ulighed er tredelt, og kræver fokus på system, personale og patienter. Der skal især sikres ressourcer til systematisk inddragelse af patienter, hvilket kræver tid, redskaber og kompetencer hos personalet, herunder en styrket uddannelse af lægerne.
► Læs også: Inddragelse af patienter kan øge ligheden i sundhed
Det gør man allerede på Syddansk Universitet, hvor de lægestuderende har et obligatorisk kursus i narrativ medicin. Her læser de studerende skønlitteratur om patienter, pårørende og sygdom, og de tager på hjemmebesøg hos patienter med kronisk sygdom for at få en bedre forståelse for patienten som menneske.
Den største barriere for at inddrage ressourcesvage patienter er dog stadig de strukturelle rammer i sundhedsvæsenet, mener Morten Freil:
Lægerne vil gerne inddrage patienterne i behandlingen, men de mangler tid. Det tager nemlig tid at opbygge de relationer til patienten, som er nødvendige for sætte sig i deres sted og skabe god inddragelse. Sundhedsvæsnet skal derfor sætte mere tid af til inddragelse. Og det vil ikke koste flere ressourcer i længen, fordi antallet af genindlæggelser vil falde, og behandlingen vil blive mere effektiv.
Om studiet
I studiet har forskere fra København Universitet undersøgt, om kvinder med brystkræfts sociale identitet - herunder uddannelse, økonomi og bopæl – har indflydelse på, hvordan personalet interagerer med dem.
I studiet har man undersøgt kvinder fra Region Sjælland, fra de blev opereret for brystkræft, til de blev udskrevet fra hospitalet.
Rapport: Øger eller mindsker inddragelse ulighed i sundhed?
Kan inddragelse bruges til at indrette et mere inkluderende sundhedsvæsen, eller kommer det kun de mest ressourcestærke patienter til gode? Det undersøger ViBIS i denne vidensafdækning.
Tema om ulighed
Hvorfor har vi ulighed i det danske sundhedsvæsen, hvordan ser det ud, og hvem rammer det? Det kan du søge svar på i dette tema om ulighed i sundhed.
Blogindlæg: Øger inddragelse uligheden i sundhed?
Er inddragelse kun for de stærke patienter, der selv efterspørger at være en del af de vigtige beslutninger om deres behandling?
Nej, inddragelse er også for de sårbare – hvis indsatsen skrues rigtigt sammen. Det mener projektleder Mette Munch-Petersen fra ViBIS.
Læs mere i hendes blogindlæg her.
Rapport om ulighed
Danske Patienter har samlet op på den eksisterende viden om ulighed i sundhed i Danmark.
Rapporten stiller skarpt på, hvad ulighed i sundhed er, hvorfor der er ulighed, og hvad man kan gøre ved det.
