ViBIS aflyser arrangementer

Inddragelse

På grund af den aktuelle situation omkring Coronavirus har ViBIS aflyst to planlagte arrangementer i marts.

For at minimere risikoen for spredning af Coronavirus har ViBIS aflyst to arrangementer i regi af Nationalt Netværk for Brugerinddragelse, som var planlagt her i marts.

ViBIS og Danske Patienter holder løbende øje med situationen og følger nøje myndighedernes anvisninger, som ændrer sig i takt med udviklingen af smittebilledet.

Derfor kan yderligere aflysninger komme på tale, og ViBIS opfordrer derfor til at holde øje med vores arrangementkalender, som vil blive opdateret for så vidt angår egne arrangementer.

Når det angår eksternt planlagte arrangementer, vil eventuelle aflysninger ikke nødvendigvis fremgå af teksten på vores hjemmeside.

Coronavirus i Danmark

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på denne side. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.