I januar var videokonsultationer en eksotisk sjældenhed. Nu – efter coronavirusset har gjort sit indtog i Danmark – er det en hel almindelig måde at gå til lægen på.
100 yngre læger er siden 2016 blevet uddannet som ambassadører i inddragelsesmetoden fælles beslutningstagning. De skal være med til at sprede viden om inddragelse i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, for det betyder bedre behandlingskvalitet.
Færre indlæggelser og bedre forløb. Det er potentialet, når man inddrager patienter i deres egen behandling. Men forskning viser, at lægerne ubevidst overser de ressourcesvage patienters behov for inddragelse.
Er inddragelse kun for de stærke patienter, der selv efterspørger at være en del af de vigtige beslutninger om deres behandling? Nej, inddragelse er også for de sårbare – hvis indsatsen skrues rigtigt sammen.
Kan man inddrage sårbare patienter i egen behandling? Og kan det bidrage til en bedre behandling og dermed større lighed i sundhed? Ja, konkluderer ViBIS i ny vidensopsamling.
Socioøkonomisk baggrund, postnummer og uddannelsesniveau bør ikke have så stor betydning for dit helbred, som det har i dag. Danske Patienter præsenterer en række anbefalinger, der skal øge ligheden.
Hvad skal der til for at lykkes med patientinddragelse i sundhedsvæsenet? Kræver det en ny kultur blandt medarbejderne, eller er der brug for konkrete redskaber i inddragelsesprocessen?
Det skal være nemt for patienter at bidrage med data om deres behandling og helbredstilstand. Ellers sker det ikke. Kringlede it-løsninger er ifølge ny professor en stor barriere for arbejdet med PRO.
Regeringen er kommet med gode tanker om lighed og sammenhæng. Nu skal de omsættes til konkrete initiativer. Danske Patienter kommer derfor med ni konkrete forslag.
Kolding Sygehus har droppet et succesfuldt forsøg, hvor patienter selv har kunne booke tid til røntgen og scanning, fordi det konflikter med sundhedsloven. Nu går Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ind i sagen.
