Region Midtjylland vil spare på hjælp og rådgivning til kronisk syge børn og deres familier. Danske Patienter er bekymret.
Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital lægger op til at spare på hjælp og rådgivning til kronisk syge børn og deres familier. Det sker ved at fyre børneafdelingens socialrådgivere, og det vil ramme trivslen i familier, der i forvejen er hårdt presset.
Det understreger man i Danske Patienters medlemsforeninger, der gør det klart, at familier til børn med blandt andet gigt, diabetes, fibromyalgi og hjerte-kar-sygdomme bliver markant ringere stillet.
I Gigtforeningen opfordrer direktør Lene Witte på det kraftigste regionsrådet til at genoverveje sin beslutning: