Ekspertgruppe glemmer patientforeningers vigtige bidrag under corona
Anbefalinger fra ekspertgruppe er vigtige for, hvordan vi håndterer fremtidige sundhedskriser. Men patient- og pårørendeforeningers afgørende bidrag under coronapandemien er fuldstændigt fraværende.
Rødglødende telefonlinjer, videreformidling af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, rådgivning om vaccination og hjælp til ensomme og isolerede borgere. Patient- og pårørendeforeninger har løftet en vigtig samfundsopgave under coronapandemien, som har været uundværlig for både mennesker med kronisk sygdom såvel som myndigheder.
Og netop dét perspektiv er fuldstændigt fraværende i de nye anbefalinger, som en ekspertgruppe har udarbejdet. Formålet med anbefalingerne er at ruste Danmark til at håndtere en sundhedskrise i fremtiden, og derfor undrer det Danske Patienter, at man slet ikke har foreningsperspektivet med.
Det er generelt gode anbefalinger, som kommer omkring vigtige ting som revaccination og kapaciteten på sygehusene. Men patient- og pårørendeforeningerne har spillet en helt afgørende rolle under coronakrisen, og dét perspektiv er slet ikke med. Det synes vi er ærgerligt, for der ligger rigtig meget læring, som kan bruges, hvis vi en dag får en ny pandemi, siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter.
Afgørende for tillid til myndighederne
Patient- og pårørendeforeningerne har hele vejen igennem bakket op om myndighedernes faglige anbefalinger og opfordret medlemmerne og den øvrige befolkning til at følge opfordringer fra sundhedsmyndighederne.
Foreningerne har været med til at sikre en høj grad af tillid til coronaindsatsen ude i stuerne, ligesom de har spillet en vigtig rolle i at bekæmpe fake news – og det har været afgørende for, at Danmark er kommet godt igennem krisen, siger Klaus Lunding og uddyber:
Civilorganisationer scorer tårnhøjt på troværdighed hos befolkningen – og myndighederne har så at sige nydt godt af den store opbakning, som foreningerne har vist under krisen fra dag ét.
Samtidig har foreningerne taget en del af arbejdspresset fra myndighederne ved at oversætte Sundhedsstyrelsens generelle udmeldinger til konkrete råd til, hvordan patienterne har skullet forholde sig til corona i netop deres specifikke situation.
Meget at lære til næste gang
I en sundhedskrise er mennesker med kronisk og langvarig sygdom dobbeltramte, og derfor er de en vigtig målgruppe for myndighedernes kommunikation, forklarer Klaus Lunding:
De skal både leve med utryghed over at være særligt udsatte for alvorlig sygdom, samtidig med at adgangen til deres sædvanlige behandling er begrænset. I sådan en situation er patient- og pårørendeforeninger en meget vigtig kanal, og det havde været på sin plads med en evaluering af samarbejdet mellem foreninger og myndigheder ovenpå coronapandemien.
Samarbejdet mellem foreninger og myndigheder under pandemien har nemlig langt fra været perfekt, og ifølge Danske Patienter burde foreningerne være inddraget i langt højere grad end det var tilfældet.
For eksempel blev foreningerne sjældent informeret om nye tiltag før resten af befolkningen. Flere gange har rådgiverne fået opkald med spørgsmål fra borgere, som havde læst nyhederne hurtigere end de selv havde, og som de dermed måtte være svar skyldig. Det har skabt frustration og bekymring hos de mange patienter og pårørende, og det har formentlig ført til langt flere henvendelser til de i forvejen travle myndigheder.
Rammerne har simpelthen ikke været i orden. Det ellers gode samarbejde mellem myndigheder og patient- og pårørendeforeningerne har i den grad haltet i en krisesituation – der, hvor dialogen er allervigtigst. Foreningerne er eksperter på patienternes særlige situation, så de bør aktivt inddrages og inviteres til dialog med myndighederne for at kvalificere deres arbejde, siger Klaus Lunding og slutter:
Dét synes vi er vigtigt at have med fremadrettet, og vi ser frem til næste skridt i processen, hvor man skal opbygge et beredskab, så samarbejdet er etableret til fremtidige kriser.
Kontakt
