Forsker: Mere effektiv overvågning af bivirkninger skal sikre bedre behandling

Nyhed

11. januar 2024

I dag indberettes bivirkninger ved lægemidler manuelt. Et nyt projekt skal ved brug af kunstig intelligens sikre bedre og mere effektiv information om bivirkninger, så kvaliteten af patientbehandling bliver endnu bedre i fremtiden.

Danske Patienter er sammen med en række andre parter i gang med innovationsprojektet PHAIR, der skal sikre bedre og mere effektiv overvågning af bivirkninger ved medicin ved brug af kunstig intelligens.

Espen Jimenez Solem, der er forsker og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har forsket i bivirkninger de seneste 10 år og har store forhåbninger til det nye projekt, som han også selv er en del af:

Vi skal på en intelligent og mere effektiv måde indsamle og bruge data i Danmark ved hjælp af kunstig intelligens, så vi hele tiden kan overvåge lægemidler og ikke er afhængige af, at den enkelte patient eller læge indberetter bivirkningerne. Vi vil gerne have et større overblik og få viden om skadelig medicin langt hurtigere, fortæller Espen Jimenez Solem.

Opsporing af bivirkninger tager for lang tid

En af udfordringerne ved at opspore bivirkninger ved lægemidler i dag er, at den tilgængelige viden beror på et manuelt indberetningssystem. Danskerne har siden 1968 kunne lave indberetninger til myndighederne, hvis man mistænker, at et specifikt lægemiddel giver bivirkninger.

Derefter kan myndighederne videregive informationerne til medicinalfirmaerne, der i yderste konsekvens kan fjerne lægemidlet fra markedet, hvis uforholdsmæssigt mange mennesker har oplevet bivirkninger af en alvorlig karakter.

I dag tager det for lang tid at opspore bivirkninger. De mest optimistiske beregninger viser, at omkring 1 procent af alle bivirkninger bliver indberettet manuelt. Så 99 procent af de bivirkninger, som mennesker oplever, hører vi aldrig om, og derfor bliver der ikke gjort noget ved det, fortæller Espen Jimenez Solem.

Eksisterende data skaber sammenhænge

For at kunne finde sammenhænge mellem lægemidler og bivirkninger endnu hurtigere i fremtiden, er der brug for data om borgerne. De oplysninger findes allerede, fordi data om vores helbred, medicinforbrug mv. bliver registreret, når vi går til den praktiserende læge, henter receptpligtige lægemidler på apoteket eller bliver behandlet på hospitalet.

Opgaven i PHAIR-projektet er at finde sammenhænge i den eksisterende data ved brug af ny teknologi:

Med kunstig intelligens og data om flere millioner borgere kan vi langt hurtigere finde sammenhænge mellem lægemidler og bivirkninger – og så vil vi hurtigere kunne afdække mange flere bivirkninger og ikke mindst handle på det, siger Espen Jimenez Solem.

Han understreger samtidig, at der er flere juridiske forhold og godkendelser, der skal være på plads, inden der kan laves analyser på baggrund af borgernes data.

Brugerpanel bidrager med en unik viden om virkeligheden

I PHAIR-projektet har Danske Patienter været med til at etablere et brugerpanel med patienter, pårørende og borgere, der blandt andet hjælper forskerne med at få viden om risici, muligheder og begrænsninger ved projektet set fra deres perspektiv.

For Espen Jimenez Solem har det været en ny og positiv oplevelse at være i tæt kontakt med brugere undervejs i forskningen:

I starten havde jeg svært ved at se, hvordan et brugerpanel kunne bidrage til projektet. Jeg troede, at det var nødvendigt at have et dybdegående kendskab til projektet og betydelig viden om forskningen for at kunne bidrage konstruktivt. Men nu er jeg blevet klar over, hvor ekstremt gavnligt – og ikke mindst konstruktivt – det er, fortæller Espen Jimenez Solem, og fortsætter:

Brugerpanelet tvinger os forskere og læger til at sætte os ind i patienternes perspektiv, og selvom vi mener, at vi allerede gør det, så formår brugerpanelet at stille spørgsmål, som vi aldrig har overvejet.

Espen Jimenez Solem er sideløbende gået i gang med to andre forskningsprojekter. Og her har han fra start skrevet med fed, at der skal være et brugerpanel med, hvilket der ikke har været i hans tidligere projekter.

Brugerne bidrager til en dialog om virkeligheden. Virkeligheden foregår ikke på det laboratorie, som jeg og andre forskere arbejder i. Det er vigtigt, at brugernes virkelighed kommer ind på laboratoriet, så vi skaber noget, der faktisk gavner patienterne, siger Espen Jimenez Solem.

Overvågning af bivirkninger gennem tiden

Tilbage i 1800-tallet blev man for første gang opmærksom på, at der fandtes bivirkninger ved lægemidler, som kunne gøre mere skade, end lægemidlet gjorde gavn. Men først i 1930’erne begyndte man at overvåge bivirkninger ved lægemidler.

I 1937 blev der lavet et flydende antibiotikum til børn. Det hentede man i den lokale butik, uden der var kontrol med det. Mange børn fik derfor lægemidlet, og mange hundrede børn døde af det. Det var første spadestik til, at der kom kontroller på lægemidler og en overvågning af bivirkninger.

I 1961 blev man opmærksom på, at et kvalmestillende lægemiddel til gravide kvinder havde den bivirkning, at flere af kvinderne fødte børn med misdannelser. Man fandt ud af, at det ikke var enkeltstående tilfælde, så lægemidlet blev undersøgt og taget af markedet. Derefter begyndte man at undersøge, hvordan man kunne holde bedre øje med lægemidler og bivirkninger.

Som konsekvens heraf etablerede man i 1968 et indberetningssystem i Danmark og det meste af verden, hvor både læger og patienter kunne indberette, hvis de havde mistanke om bivirkninger. Det er et system, der stadig benyttes i dag, og som ikke er særligt effektivt, fordi viden om bivirkninger afhænger af, at de bliver indberettet manuelt.

Kilde: Espen Jimenez Solem, forsker og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Emne