Interview: Brug af kunstig intelligens og sundhedsdata kræver etiske overvejelser

Nyhed
Sune Hannibal Holm

Kunstig intelligens og overvågning af bivirkninger ved medicin skal skabe bedre lægemidler og højere patientsikkerhed. Et projekt, hvor de etiske spørgsmål om anvendelse af borgeres oplysninger er essentielle.

Danske Patienter er sammen med en række andre parter i gang med innovationsprojektet PHAIR, der skal sikre bedre og mere effektiv overvågning af bivirkninger ved brug af kunstig intelligens. Et projekt, der blandt andet skal være med til at sikre, at det bliver muligt at fjerne skadelig medicin fra hylderne langt hurtigere end i dag.

Når man udvikler teknologi til overvågning, der kræver adgang til borgere og patienters data, rejser det helt naturligt nogle spørgsmål af etisk karakter. Derfor har Sune Hannibal Holm, der er filosof og lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, også en vigtig rolle i projektet:

I udviklingen af et forskningsprojekt som PHAIR er det vigtigt, at vi diskuterer og identificerer de etiske problemstillinger og udfordringer, der er ved at udvikle og anvende den type teknologi, siger Sune Hannibal Holm, og fortsætter:
Teknologien er baseret på sundhedsdata om borgerne, og derfor har vi en opgave i at forholde os til, hvordan man først og fremmest sikrer borgernes oplysninger, men også hvordan man anvender den viden, som teknologien kan give ud fra den enkelte patients data.

Sune Hannibal Holm er med til at identificere mange komplekse og etiske spørgsmål i projektet – blandt andet hvem der helt konkret får gavn af teknologien. Man overvåger hele befolkningens data i ét henseende, men teknologien vil – måske – komme nogle borgere mere til gavn end andre. Det er nogle af de overvejelser, som man ikke kommer udenom i projektet.

Og selvom teknologien skal bruge sundhedsdata, der eksisterer i forvejen, er det stadig relevant at diskutere formålet med brugen af data, hvordan man vil anvende den viden, som kunstig intelligens genererer, og hvilke omkostninger og risici der er ved udviklingen af teknologien og ikke mindst brugen af den.

Stor villighed til at dele data, der gavner fællesskabet

I projektet er der etableret et brugerpanel, som blandt andet skal hjælpe forskerne til at få viden om de muligheder og bekymringer, man som borger og patient kan få øje på ved et projekt som PHAIR, hvor man anvender sundhedsdata om borgere og patienter til at overvåge bivirkninger ved medicin.

Brugerpanelet var blandt andet enige om, at formålet med at anvende deres data ikke er kommercielt brug. Det skal ikke være økonomi, der styrer projektet. Brugerpanelet vil derimod gerne bidrage til viden, der kommer fællesskabet til gavn og bidrager til fremtidige patienters helbred:

Deres villighed til at dele sundhedsdata med teknologien er ret stor, hvis det er for fællesskabets bedste og ikke bliver styret af kommercielle interesser. Det er en virkelig vigtig pointe i forhold til borgeres tillid til projektet, og som også er relevant, når vi diskuterer, hvad man også kan bruge den her viden til, når man først har den, fortæller Sune Hannibal Holm.
Emne

Kontakt

Annemette Lundmark Jensen. Foto: Tea Petersen

Annemette Lundmark Jensen

Projektleder
33 41 47 02

De er med i PHAIR

  • Danske Patienter
  • Statens Serum Institut
  • Lægemiddelstyrelsen
  • Bispebjerg Hospital
  • Syddansk Universitet
  • Københavns Universitet
  • Trifork

Projektet er finansieret af Innovationsfonden.

Data i projektet

Teknologien indsamler anonyme data, som allerede ligger i databaser hos:

Praktiserende læger:

  • Recepter
  • Diagnoser
  • Henvisninger
  • Vægt

Hospitaler:

  • Blodprøver
  • Operationer
  • Medicin på hospitalet
  • Undersøgelser

Nationale sundhedsregistre:

  • Indkomst
  • Uddannelse
  • Køn og alder
  • Medicin
  • Hospitalsindlæggelser

Bivirkningsdatabasen:

  • Mistænkte bivirkninger