Rundspørge: Hvad er vigtigst for patienter og pårørende i sundhedsreformen?

Regeringen lancerede for nyligt sit bud på en sundhedsreform, som blandt andet har til formål at styrke de nære sundhedstilbud og at sikre bedre sammenhæng og kvalitet i behandlingen.

For at skabe overblik over reformens betydning for patienter og pårørende har Danske Patienter spurgt sine 21 medlemsforeninger om deres umiddelbare holdning til de foreslåede ændringer. Resultatet er sammenfattet i et notat med fem punkter, som man bør være særligt opmærksom på i det videre arbejde med reformen. Her kan du læse et udpluk:

1. Afspecialisering

For mange foreninger er det en stor bekymring, at udflytningen af opgaver fra det specialiserede sundhedsvæsen til kommunerne vil føre til afspecialisering. Det er især den højt specialiserede behandling for patienter med komplekse sygdomme og problemstillinger – herunder multisygdom og sjældne sygdomme – der er bekymring omkring.

Danske Patienter opfordrer derfor til, at man er yderst omhyggelig med at vurdere, hvilke behandlinger der kan varetages i det nære sundhedsvæsen – både på diagnose- og individniveau. Patient- og pårørendeforeningerne skal inddrages tæt i arbejdet, så man sikrer sig, at det bliver kvalitet frem for et nominelt mål, der er styrende for planlægningen.

2. Kapacitet i det nære sundhedsvæsen

Allerede i dag er der kapacitetsudfordringer i det nære sundhedsvæsen – og der er lang ventetid på udredning og behandling hos både speciallæger og hos alment praktiserende læger. Initiativerne i reformen vil kun forøge dette pres på kapaciteten. 

Hvis der for alvor skal ske en modernisering af almen praksis, bør patient- og pårørendeorganisationer, undervisningsinstitutioner, universiteter, forskningsinstitutioner og andre faggrupper inviteres med i en dialog om organisationsformer i almen praksis og om, hvordan der i fremtiden sikres kapacitet, kompetencer og en praksissektor, der er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen.

3. Sammenhæng til øvrige indsatser

Mange patienter og pårørende oplever, at der mangler sammenhæng mellem indsatserne på sundheds- og socialområdet, og der er mange snitfladeproblematikker mellem de to. Derfor er det bekymrende, at socialområdet ikke er tænkt mere ind i regeringens oplæg.

Erfaringerne fra kommunalreformen peger på, at der er behov for en social specialeplanlægning, som kan sikre lette og gnidningsfrie overgange og samarbejder i de indsatser, som ligger i grænselandet mellem det sundhedsfaglige og sociale områder – herunder for eksempel bosteder, behandling af dobbeltdiagnosticerede borgere, beskæftigelsesindsatser, uddannelsesområdet og medhjælp i hjemmet.

4. Forpligtende kvalitetskrav og samarbejde

Flere foreninger nævner som en positiv ting, at der er lagt op til nationale standarder for kvalitet i det kommunale sundhedsvæsen. Der er desuden begejstring over de nye initiativer omkring samarbejde i sundhedsfællesskaberne. Med begejstringen følger dog også bekymring omkring det niveau af forpligtelse, der er lagt op til.

Der vil ifølge reformudspillet blive udarbejdet standarder for den kommunale opgaveløsning, men det står samtidig nævnt, at man lokalt kan vælge at tilrettelægge opgaverne på en anden måde, hvis man ønsker det. Det er bekymrende, at den kommunale selvbestemmelsesret kan ende med at trumfe de nationale standarder – især set i lyset af, at kommunerne i dag kun i meget lille omfang monitorerer og dokumenterer deres opgaveløsning.

5. Underbelyste områder

Rundspørgen viser også, at en række områder er underbelyste eller uafklarede i regeringens reformudspil. Det drejer sig blandt andet om:

• Multisygdom
• Målrettet fokus på at mindske ulighed i sundhed
• Psykisk sygdom
• Pårørende
• Borgerrettet forebyggelse
• Status for sundhedslovens § 79-hospitaler.

► Læs det fulde notat: Hvad er vigtigst for patienter og pårørende i sundhedsreformen?