Jeg er for ung til min sygdom

En hverdagsaften i august 2015 går Oliver Bahner i seng, som han plejer, men da han vågner, kan han ikke bevæge sig.

Min umiddelbare tanke er, at jeg har ligget forkert – men det gør så ondt, at jeg tænker, der er noget helt galt.

Oliver Bahner får ringet 1813. Han ryger direkte på akutafdelingen på Gentofte Sygehus. Da han ankommer, mærker lægen med sin pegefinger ned langs hans rygrad og siger: ”Du har brækket ryggen”. Fem af Oliver Bahners ryghvirvler var i løbet af natten kollapset som en flad pandekage.

Hele episoden er lidt tåget for mig på grund af kombinationen af smerter og medicin.

Efter en række undersøgelser for at fastslå, hvorfor Oliver Bahner har brækket ryggen i søvne, kommer lægerne frem til, at han har knogleskørhed.

Lægerne stod med store spørgsmålstegn i øjene – hvorfor har du fået det? Du er kun 39 år gammel. Det er kun ældre damer, der får det, sagde lægerne. 

Lægerne mener, at Oliver Bahner sandsynligvis har fået sygdommen som en bivirkning fra en form for kemobehandling, han fik mod en pludselig opstået og aggressiv psoriasis fem år tidligere.

Oliver Bahner får rette rygsøjlen ud ved, at lægerne skyder knoglecement ind i de sammenfaldende ryghvirvler, og herefter er han indlagt på hospitalet i en lang periode.

Du ser ikke, at jeg er syg

Vi møder Oliver Bahner på Hotel Skovshoved i smukke omgivelser lidt nord for København. Oliver Bahner bor normalt i sin lejlighed i Charlottenlund, men for tiden er han indkvarteret på hotel, da han har håndværkere i sin lejlighed.

Han er iklædt en flot jakkesæt med blomstret slips og klud. Og det er svært at se, at han for få år siden blev ramt af en sygdom, der satte en stopper for en ellers normal hverdag. Det eneste synlige tegn på, at Oliver Bahner lider af en kronisk sygdom, er en træstok, som han støtter sig til, når han går. 

Det svære ved min sygdom er, at man ikke direkte kan se på mig, at jeg er syg.

Ny hverdag med vandfysioterapi og førtidspension 

Efter Oliver Bahner blev udskrevet sad han i kørestol, da han ikke kunne gå. En lang genoptræning har gjort, at han nu kan gå igen. Oliver Bahner skal i dag passe meget på, at han ikke falder eller støder ind i ting, for sygdommen gør, at hans knogler er meget svage og let brækker.

► Læs også: Farverig kørestol til fordel for Osteoporoseforeningen

Lægerne måtte kun genoprette tre ud af fem ryghvirvlerne, så han går stadig rundt med to kollapsede hvirvler. De udgør ikke en direkte gene, men Oliver Bahners rygsøjle er i dag en lille smule skæv – hvilket betyder, at der er en række bevægelser, han ikke kan lave, og han går lidt krumbøjet.

Jeg passer ekstremt godt på mig selv. Jeg må ikke bære noget over fire kilo, men jeg skal stadig røre mig og være aktiv, for man kan også få brud, hvis man er for inaktiv.

Oliver Bahners skrøbelige knogler har også betydet, at han ikke længere kan arbejde. Han er kommet på førtidspension – noget han har haft svært ved at affinde sig med.

Det er svært at sige til folk, at jeg er førtidspensionist. Det har jeg det ikke godt med. Det er meget stigmatiserende – faktisk værre end at sige, at man lider af en kronisk sygdom.

I genoptræningsforløbet har Oliver Bahner i en periode gået til vandfysioterapi men en masse ældre kvinder, der også havde knogleskørhed, men han måtte stoppe igen, for han ikke kunne være i det miljø.

De ældre var meget søde, og der var ikke noget galt med træningen, men jeg havde svært ved at finde motivationen, fordi jeg ikke kunne se mig selv i det. Det er virkelig mentalt hårdt.

De ældre havde ikke de samme udfordringer, som jeg havde med sygdommen - de levede et helt andet liv, end jeg. De er ikke aktive på samme måde, og har ikke de sammen udfordringer i hverdagen.

Hjælper ung mand i sammen situation

Oliver Bahner har fortalt Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod knogleskørhed, at han gerne ville hjælpe, når som helst, for han ved, hvor hårdt det er at blive ramt af sygdommen, og foreningen har været en stor støtte for ham – særligt i forhold til information om genoptræning og pleje.

For nyligt ringende formanden for Osteoporoseforeningen og fortalte, at der var en ung mand på 27 år, der havde fået fire brud på rygsøjlen på grund af knogleskørhed. Oliver Bahner tilbød med det samme at snakke med ham. Han er glad for, at han kan tilbyde sin hjælp til andre.

Man kan høre på nok så mange gode råd fra venner og familie, men man har særligt brug for at snakke med nogen i samme situation.

At Oliver Bahner i dag lever med smerter er tydeligt - flere gange under interviewet tager han sig til sine led, og man kan høre kroppen knække, da han rejser sig for at sige tak for interviewet.