Patient- og pårørenderåd med uklart formål
God idé at oprette patient- og pårørenderåd – men det er vigtigt at skelne mellem, om medlemmerne reelt har kendskab til sundhedsvæsenet, hvis formålet er at inddrage brugerperspektivet.
Som noget nyt vil regeringen med reformen styrke inddragelsen af patienter og pårørende i de 21 nye sundhedsfællesskaber. Det skal ske ved, at der inden for hvert af sundhedsfællesskabernes geografiske område bliver valgt et patient- og pårørenderåd, som skal deltage i arbejdet i sundhedsfællesskaberne.
Rådet vil blive hørt i forhold til udvalgte større beslutninger og få mulighed for at tage emner op til drøftelse, fremgår det af aftalen.
► Læs også: Regeringen vil have patienterne med ved beslutningsbordet
Borgerråd eller patientråd?
Det er positivt, at regeringen har et ønske om at få patient- og pårørendeperspektivet ind på alle niveauer i fremtidens sundhedsvæsen, men ifølge Danske Patienter er det ikke uvæsentligt, om de medlemmer, der bliver valgt ind i rådene, er borgere eller patienter og pårørende.
Borgere har holdninger, mens patienter og pårørende har erfaringer. Det er dokumenteret, at man får de bedste løsninger, hvis man kombinerer enkeltpersoners ekspertviden ud fra egne erfaringer med viden fra personer, der har kendskab til patienter og pårørendes generelle behov og ønsker – den form for viden, der for eksempel er blandt repræsentanter i patient- og pårørendeforeningerne, siger Morten Freil og fortsætter: Som vi læser det, så lyder det mere som borgerråd end patient- og pårørenderåd. Det er der ikke noget galt med, men man skal være klar over, at forskellen på de to grupper har afgørende betydning for, om rådet reelt kan bidrage med patient- og pårørendeperspektiver i sundhedsfællesskabernes arbejde.
► Debat: Borgere har holdninger – patienter og pårørende har viden
Pas på særinteresser
Ifølge Danske Patienter er det desuden vigtigt at være opmærksomme på, at rådene ikke bliver styret af særinteresser. Hvis stemmeprocenten bliver lav, medfører det en risiko for, at det er dem, der er bedst til at mobilisere sig, som bliver stemt ind – og ikke nødvendigvis dem, der bedst kan repræsentere patienters og pårørendes stemme.
Det kan for eksempel være grupper på Facebook, medicinalindustrien eller folk med andre faglige interesser, som kan ende med at skulle varetage patient- og pårørendeperspektivet, fordi de har mobiliseret et bagland. I dag ser vi allerede eksempler på, at medicinalindustrien bruger enkeltpersoner eller foreninger til skjult lobbyisme – det skal man holde nøje øje med i de nye patientråd, siger Morten Freil.
► Læs også: Lægemangel kan spænde ben for gode intentioner i reform
Debat: Borgere har holdninger, mens patienter og pårørende har viden
I et debatindlæg I JyllandsPosten den 10. april uddyber Danske Patienters direktør bekymringerne i forhold til regeringens forslag om patient- og pårørenderåd.
Kultur må ikke bremse gode intentioner i reform
Med strukturelle greb vil regeringen styrke sammenhængen på tværs – men kultur kan blive en stopklods for gode intentioner, påpegede flere foreninger, da ministeren var forbi Danske Patienter til debat.
Dét betyder reformen for patienterne
Reformen kan sikre bedre sammenhæng for patienterne, når forløb planlægges i fællesskab mellem sundhedsvæsenets aktører. Økonomiske incitamenter og mangel på kompetencer kan dog resultere i problemer.
