Styrkede rettigheder til forældre, der har mistet et barn

Høringssvar
none

Ny lovgivning giver forældre bedre vilkår, hvis de har mistet et barn som følge af fejl i sundhedsvæsenet. Flot initiativ, mener Danske Patienter – men der er plads til forbedringer.

Ny lovgivning skal gøre det muligt for forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet at få økonomisk erstatning og gratis psykologhjælp.

Hidtil har det været svært for forældre at få tilkendt erstatning, hvis de har mistet et barn på grund af fejl i sundhedsvæsenet. De økonomiske udgifter ved et dødsfald er nemlig oftest ikke store nok til at bryde bagatelgrænsen.

Med en ny lov foreslår regeringen at fjerne denne grænse og dermed tilbyde forældrene kompensation – uanset udgifterne. Tabet af et barn er ubærligt og kan på ingen måde opvejes af en økonomisk erstatning. Den nye mulighed for kompensation giver dog bedre omstændigheder for familiens videre liv, mener Danske Patienter, som derfor bakker op om regeringens forslag i to høringssvar.

Psykologhjælp er vigtigt

Af samme grund er Danske Patienter også positivt stemt over for et andet fremsat forslag om, at forældrene skal have tilbud om gratis psykologhjælp. Det er et godt tilbud til en i situationen hårdt trængt gruppe, og det kan hjælpe til bedre livskvalitet efter tabet.

Danske Patienter mener dog stadig, at der er for mange forbehold i bekendtgørelsen om tilskud til psykologbehandling. For eksempel bør man slette kravet om, at henvisningen til behandling skal udstedes efter seks (i særlige tilfælde tolv) måneder, da psykiske reaktioner kan opstå på forskellige tidspunkter i forløb.

Du kan læse alle Danske Patienters pointer i høringssvarene om psykologbehandling her og erstatning her.

Der skal være fokus på den enkelte

none
Alle med behov bør have ret til psykologhjælp. Det mener Danske Patienter, efter Sundhedsstyrelsen er kommet med en vejledning med så snævre kriterier, at den afskærer en stor gruppe fra at få tilskudsberettiget psykologhjælp. 

Læs mere her.