Ulige adgang til sundhed rammer ufrivilligt barnløse
Lange ventelister og begrænsninger på offentlig fertilitets-behandling kan betyde, at kun de mest ressourcestærke patienter får deres ønske om et barn opfyldt. Danske Patienter har talt med Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse om, hvilke konsekvenser social og geografisk ulighed i sundhed har for deres medlemmer.
Bopæl, uddannelse og et stort plus på bankkontoen kan være afgørende for dine chancer for et godt helbred på en række sygdomsområder. Og går du som ufrivilligt barnløs med et ønske om, at storken kommer på besøg, er du ingen undtagelse.
I dag har ufrivilligt barnløse ret til tre inseminationsbehandlinger og tre reagensglasbehandlinger til at opnå graviditet i det offentlige sundhedsvæsen. Herefter må kvinder og par selv betale for yderligere behandling på private fertilitetsklinikker, som kan munde ud i regninger på op mod 100.000 kroner.
Det er komplet urimeligt, at børn kun skal være forbeholdt dem, der har pengepungen til at betale for den nødvendige behandling, og som har overblikket og ressourcerne til at navigere i sundhedsvæsenet, siger Helene Cagara, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, og fortsætter:
Ufrivillig barnløshed er en anerkendt sygdom, men som patient er jeg ikke sikret tilstrækkelig behandling fra det offentlige. Jeg kan brække mit ben seks gange og få hjælp hver gang, men har jeg en sygdom i mine æggestokke, er der lukket ved kasse ét efter tre forsøg.
Ventetid på behandling rammer geografisk skævt
Står du som ufrivilligt barnløs og skal søge hjælp på en offentlig fertilitetsklinik afgør dit postnummer, hvor længe du skal vente på behandling. I skrivende stund viser esundhed.dk, at patienter i Region Syddanmark må vente 30 uger på en forundersøgelse, imens nordjyderne venter 10 uger.
Det er afgørende, at behandlingen for ufrivillig barnløshed bliver sat i gang hurtigst muligt og er lige for alle. Ikke alene fordi chancen for en vellykket graviditet falder i takt med alderen, men også fordi, at mange måneders ventetid på forundersøgelse og dernæst behandling kan resultere i betragteligt nedsat livskvalitet – oftest på grund af symptomer på stress, angst og depression, siger Helene Cagara.
Store forskelle i ventetider på tværs af regionerne er ikke enestående for fertilitetsområdet, men tæller også behandling af øjensygdomme, psykiske sygdomme og sygdomme i hjernen og nervesystemet.
Patienten står alene med ansvaret
Et andet problem, som Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse peger på, er manglen på tid hos personalet og sammenhæng i behandlingsforløb på de offentlige fertilitetsklinikker.
Vi oplever hver dag at blive kontaktet af ufrivilligt barnløse, der føler sig alene med ansvaret for deres behandling. De skal agere ekspert på deres sygdom og selv sikre, at der bliver igangsat undersøgelser for ikke at ryge bagerst i køen. Det skaber et enormt pres. Mange bryder sammen og bliver sygemeldt, siger Helene Cagara og fortsætter:
Vores medlemmer oplever ofte et fortravlet sundhedspersonale, der desværre ikke har ressourcerne til de personlige og vigtige samtaler. Der er simpelthen ikke tid til at sikre fælles procedurer for behandlingen eller se på de ufrivilligt barnløse som hele mennesker med både fysiske og psykiske udfordringer.
Læs også: Gigtpatient: Jeg har skulle lære at kræve svar eller Lungepatient: Jeg har ofte følt mig utryg.
Private klinikker udhuler det offentlige sundhedsvæsen
Forskning peger på, at man med seks reagensglasbehandlinger i stedet for de kun tre, det offentlige tilbyder, ville kunne øge sandsynligheden for en graviditet fra 64 til 84 procent. Lang ventetid og øgede chancer for graviditet får de mest ressourcestærke patienter til at søge over på private klinikker, der sidste år stod for hver anden fertilitetsbehandling.
Man skal ikke tænke længe over, hvor personalet, som holder privatklinikkerne i gang, kommer fra. Det er en udhuling af det offentlige sundhedsvæsen og en ærgerlig måde at bruge ressourcerne på, når der ikke bliver tilbudt mere end tre reagensglasbehandlinger, så graviditeten kan lykkes, siger Helene Cagara.
Hun mener ikke alene, at en begrænsning på hjælp til at få børn holder hånden under uligheden i sundhedsvæsenet, men at det samtidig forstørrer et i forvejen kritisk samfundsproblem.
Det er ingen hemmelighed, at der i dag bliver født for få børn til at opretholde en holdbar fordeling mellem borgere i den arbejdsdygtige alder og ældre på pension. Midlerne skal prioriteres, men at spare penge på at hjælpe alle med at få de børn, de ønsker, vil kun skade samfundsøkonomien på sigt, siger Helene Cagara.
Social og geografisk ulighed i sundhed vedrører os alle, og en reduktion af ulighed er en målsætning, der bør stå højt på den politiske dagsorden. Derfor anbefaler Danske Patienter, at:
- regeringen sammen med Danske Regioner og KL indfører en social variabel i det rutinemæssige kvalitetsarbejde.
- data om social ulighed i sundhed afrapporteres på aggregeret niveau som led i det nationale kvalitetsprogram.
- myndighederne etablerer fora, hvor bedst tilgængelige viden om social ulighed i sundhed bliver indsamlet og udbredt til sundhedsvæsenets aktører.
- regeringen, Danske Regioner og KL sikrer systematisk inddragelse af patienter og pårørende i de enkelte behandlingsforløb.
- regeringen indfører faglige retningslinjer som sikrer kvaliteten af patientforløb, også på tværs af sektorer. Og sikrer løbende monitorering.
Læs mere om vores anbefalinger: Vi skal mindske social og geografisk ulighed i sundhed
Om at være ufrivilligt barnløs
- Ufrivillig barnløshed – også kendt som nedsat frugtbarhed – er den hyppigst forekommende sygdom i den reproduktive alder. Den samlede risiko for graviditetstab er ni procent for en kvinde på 20-24 år, 20 procent for en kvinde på 35 år og 55 procent for en kvinde på 42 år.
- Årsagerne til ufrivillig barnløshed kan være forskellige herunder sygdom, alder, miljø og sundhedsadfærd.
- Inseminationsbehandling, også kaldet IUI, er en enkel form for behandling mod ufrivillig barnløshed. Reagensglasbehandling, også kaldet IVF, er en mere kompliceret og effektiv behandling.
- Hvert tiende barn i Danmark kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Der bliver foretaget 40.000 fertilitetsbehandlinger årligt.
- Kvinder med gentagne graviditetstab har dobbelt så hyppigt stress og fem gange hyppigere forekomst af moderat til svær depression sammenlignet med øvrige kvinder, der forsøger at få børn.
Om Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse er en landsdækkende organisation med 300-350 medlemmer. Foreningens formål er at kæmpe for mænd, kvinder og par, som er ufrivilligt barnløse, og yde støtte både inden, under og efter fertilitetsbehandling samt vejlede og støtte kvinder og par som oplever graviditetstab.
Foreningen blev medlem af Danske Patienter i april 2021. Læs mere om Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.
