Hårdt brug for investeringer i sundhedsvæsenet

Overbelægning fører til fejl og i sidste ende, at flere patienter dør – patienter, der burde have klaret sig. Analyser har for flere år siden vist, at overbelægning på medicinske afdelinger i det danske sundhedsvæsen er et stort problem. Alligevel er der ikke foretaget de nødvendige investeringer.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der stadig i 2018 er permanent overbelægning på flere medicinske afdelinger i alle fem regioner. Faktisk har omkring 50 procent af afdelingerne flere patienter liggende, end der er nomerede sengepladser.

Fra december 2015 til december 2018 er hver 20. seng på de medicinske afdelinger blevet nedlagt, selv om der stadig er store problemer med overbelægning – og selv om man i valgkampen for fire år siden lovede at sikre nedgang i overbelægningen. Der er brug for en markant investering i vores sundhedsvæsen nu, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.

Et dansk studie fra 2014 viser, at der dør ni procent flere patienter på afdelinger, der har en belægningsprocent på 110 – set i forhold til afdelinger med en belægning på 80 procent eller derunder.

Og et stort europæisk studie fra samme år, publiceret i The Lancet, viser, at hver gang en sygeplejerskes arbejdsbyrde øges med én patient, stiger dødeligheden med syv procent.

Når de sundhedsprofessionelle skal gøre langt mere, end de kan, så glemmer de ting, så sker der fejl. Og det er et meget stort ansvar at bære. Det holder man ikke til i længden. Vi har de seneste mange år skåret voldsomt i plejepersonalet – og vi er nået et lavpunkt. Det er simpelthen ikke er fagligt forsvarligt, som det er nu, siger formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd.

Utilstrækkelig behandling i psykiatrien

Presset på sundhedsvæsenet kommer også til udtryk i psykiatrien, hvor patienter ikke bliver tilstrækkelig behandlet.

Således viser en rundspørge fra Danmarks Radio og Dansk Psykiatrisk Selskab gennemført i maj 2019, at mange psykiatere oplever, at de op til flere gange om ugen bliver nødt til at udskrive psykisk syge patienter, der ikke er færdigbehandlede.

Man lader patienter i stikken – patienter, der virkelig har brug for hjælp og derfor bliver mere syge, kommer længere væk for arbejdsmarkedet og øger belastningen på de pårørende. Det koster samfundet dyrt på både social- og sundhedsområdet. Det er virkeligt uklogt ikke at investere i ordentlig behandling fra begyndelsen, siger formand Knud Aarup fra Bedre Psykiatri.

Brug for to procent mere

Vi vil gerne bryste os af at være de bedste i Danmark. Sandheden er dog, at vi sakker bag lande som Norge, Sverige og Tyskland, der investerer langt mere per patient, end man gør i Danmark.

Det viser en undersøgelse gennemført af Vive for Lægeforeningen.

Der kommer tusindvis af nye patienter til hvert år, fordi der bliver flere ældre – samtidigt har vi en historisk lav vækst i sundhedsvæsenet. Det hænger slet ikke sammen. Skal vi holde kvaliteten på det niveau, vi har i dag, og skal vi udvikle sundhedsvæsenet, så er vi nødt til at investere. Selv hvis vi lykkes med effektiviseringer, så er det ikke nok, siger formand Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen.

Beregninger viser, at der er brug for en investering på to procent årligt frem mod 2025. Det vil også sikre, at man ikke – som man ser på Skejby Sygehus i Aarhus – må skære hårdt i kerneopgaverne for at finansiere nyt i sundhedsvæsenet, herunder nyt sygehusbyggeri.