Der er behov for at finde en model og en kommunikation, hvor det er virksomhederne og ikke patienter og klinikere, der bliver presset i forhandlingsspillet om prisen på ny medicin.
Hvis Danmark skal være udstillingsvindue for life science, skal vi vise omverdenen, at de teknologier, vi udvikler, faktisk skaber bedre livskvalitet for patienterne.
Det er vigtigt at kunne inddæmme alvorlig sygdomssmitte i samfundet, men Danske Patienter understreger, at der skal være proportionalitet i den magtanvendelse, som bliver mulig med en strammere epidemilov.
I Danmark er der stor tillid til brugen af sundhedsdata. Men der er brug for nye modeller, som giver borgerne besked om, hvordan deres data bliver brugt, og som samtidig fastholder mulighederne for moderne forskning.
568.000 danskere er i risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19, viser Sundhedsstyrelsen første opgørelse over størrelsen på risikogruppen. Dem skal vi passe på ved at holde fast i at bekæmpe smittespredning.
Sundhedsvæsenet har for mange indbyggede barrierer, som medvirker til at skabe ulighed i sundhed. Inddragelse af patienter og pårørende kan være med til at rive barriererne ned.
En ting er, hvad vi ved om overbelægning, arbejdspres og andre udfordringer i sundhedsvæsenet. Men nu har vi også fået tal på, hvordan ældre selv oplever den behandling, de får. Det er tydeligt, at der skal arbejdes meget mere med sammenhæng i deres hverdag.
Hvis regeringens bebudede velfærdslov skal virke efter de gode hensigter, kræver det en fintuning af Finansministeriets regnemaskiner, og at Folketinget ikke vender det blinde øje til stigende udgifter til nye, dyre behandlinger.
Det er forkert kun at se medicin som en udgift, når den skal vurderes af Medicinrådet. Medicin er en investering, som kan give samfundet økonomisk gevinst.
Et væld af gode projekter var med i opløbet i år, og de er alle kilder til inspiration. Vi peger her på et særligt ambitiøst projekt, der inddrager brugere i analysen af alvorlige UTH i psykiatrien.
Brugerinddragelse har spillet en vigtig rolle i både udviklingen og implementeringen af den første nationale kliniske retningslinje for tryksår - men det har krævet de helt rette ressourcer og netværk.
Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan coronapandemien udvikler sig. Derfor er det fornuftigt at sætte penge til side til uforudsete udgifter bl.a. i sundhedsvæsenet, mener Danske Patienter.
Bedre information til borgerne om rådgivningsmuligheder skal afhjælpe det forøgede pres på lægernes telefonsystemer på grund af coronarelaterede henvendelser.
Manglende viden gør, at både læger og patienter ikke bringer alternative behandlingsformer på banen. Danske Patienter opfordrer sundhedsministeren til at oprette et videnscenter.
De fleste patienter med kroniske sygdomme har oplevet at være mere socialt isoleret under coronakrisen end før. Og over halvdelen frygter, at de ikke kommer til at leve deres liv igen, som før krisen.
