I dag indberettes bivirkninger ved lægemidler manuelt. Et nyt projekt skal ved brug af kunstig intelligens sikre bedre og mere effektiv information om bivirkninger, så kvaliteten af patientbehandling bliver endnu bedre i fremtiden.
Det skal være nemmere for børn og unge i psykisk mistrivsel at få den relevante hjælp af kommunen. Det lægger Indenrigs- og Sundhedsministeriet op til med en ny lovændring i sundhedsloven.
Udviklingen af almen praksis er ikke fulgt med patienternes behov for tilgængelighed og sammenhæng. Danske Regioners udspil er et opgør med, at en privat brancheorganisation reelt kan beslutte, hvad de praktiserende læger skal bidrage med i et samlet sundhedsvæsen, skriver Danske Patienters formand i debatindlæg.
Lungekoret har stor positiv indvirkning på lungepatienter, både fysisk og socialt. Det skaber fællesskab og øget trivsel, når mennesker med lungesygdom synger sammen, men økonomien er ofte afhængig af puljemidler, hvilket kan skabe en usikkerhed blandt deltagerne.
Sygdomsbilledet og behandlinger bliver kun mere individualiseret. Det viser en række afdækninger af tendenser for fremtidens patienter. Og det stiller krav til sundhedsvæsenet, som skal have rammerne og kompetencerne til at inddrage patienter og pårørende.
Ny analyse fra Apotekerforeningen viser, at en væsentlig del af danskerne fravælger købet af lægeordineret medicin af økonomiske årsager. Sammen med 11 andre organisationer foreslår Danske Patienter en digital abonnementsordning, så ingen patienter skal gå tomhændet fra apoteket.
Debatten om prioritering i sundhedsvæsenet er både ventet og velkommen. Det er tvingende nødvendigt, at vi bruger ressourcerne klogt på indsatser, der hjælper patienterne, men debatten bør baseres på fakta og nuancer – ikke forsimplede fortællinger om, at patienter kræver hurtig behandling for enhver pris.
Hvordan er det for en pårørende at samarbejde med professionelle eksperter og forskere i en stor undersøgelse? Og hvordan opleves samarbejdet fra forskerens stol? Dét har Knud, som er pårørenderepræsentant, og Rikke Aarhus, forsker i VIVE, givet svar på.
Det er vigtigt, at patienter og pårørende føler sig godt tilpas i samarbejdet med forskere og faglige eksperter, og at de er trygge ved at dele deres erfaringer. Få konkrete tips til, hvordan man skaber gode og fortrolige rammer, der giver plads til personlige perspektiver.
Anbefalinger fra Life Science Rådet kan bringe sundhedsvæsenet i verdensklasse, hvor nye innovative løsninger tager udgangspunkt i patienternes behov og bliver implementeret og udbredt systematisk, mener Danske Patienter.
Et velsammensat brugerpanel, der kan bidrage meningsfuldt, kræver en del forarbejde – men er det hele værd. Projektleder Annemette Lundmark Jensen giver et indblik i, hvordan hun selv har grebet opgaven an i et stort og komplekst innovationsprojekt.
Flere kommuner, hospitaler og uddannelsesinstitutioner igangsætter designprocesser sammen med borgere, patienter og pårørende for at skabe løsninger, der imødekommer brugernes behov bedst muligt. ViBIS giver her nogle konkrete tips til, hvordan man kommer godt i gang med samarbejdet.
Alt for mange patienter lider unødigt, fordi de palliative indsatser bliver sat i gang for sent – eller helt udebliver. Rettidig palliation er en nødvendig lindring for den enkelte og har tilmed den ønskede bivirkning, at udsigtsløse behandlinger stoppes
Mange patienter med livstruende sygdom får ikke tilbud om palliativ behandling eller får det først for sent. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne og deres familier, der i forvejen befinder sig i en svær livssituation.
Danske Patienter har sammen med 11 andre aktører sendt fem konkrete forslag til justeringer af sygedagpengeretten til beskæftigelsesministeren. Fem forslag, der kan føre til væsentlige forbedringer for mennesker med kronisk og langvarig sygdom.
Kunstig intelligens og overvågning af bivirkninger ved medicin skal skabe bedre lægemidler og højere patientsikkerhed. Et projekt, hvor de etiske spørgsmål om anvendelse af borgeres oplysninger er essentielle.
Patienterne er endnu en gang endt som gidsler i en strid mellem KL og Danske Fysioterapeuter. Danske Patienter opfordrer sundhedsministeren til at sikre den nødvendige økonomiske ramme - men der skal også kigges på andre løsninger end at skrue på økonomien, hvis ordningen skal være holdbar for patienterne.
Når store ambitioner om at inddrage patienter møder hverdagen med konkurrerende dagsordner, daler interessen nogle gange fra lederne – og medarbejderne står alene tilbage. Det gør det svært at lykkes, skriver Mette Munch-Petersen fra ViBIS i dette blogindlæg.
Et etisk kodeks, tydelig formålsbeskrivelse og klar kommunikation om datasikkerheden. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra patienter og borgere til projektet PHAIR, der er i gang med at udvikle en algoritme, der kan forbedre overvågningen af bivirkninger ved medicin.
Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger til tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske smerter – men uden at inddrage patientforeningernes viden og erfaring, og det er ærgerligt, mener Danske Patienter.
Debatten om tilsyn har taget en kritisk drejning, og den stigende mistillid til myndighederne, som KL bidrager til, er dybt bekymrende. Det er på høje tid, at vi retter fokus mod vigtigheden af tilsyn som en essentiel del af vores velfærdssystem, og hvordan vi sammen kan forbedre det til gavn for os alle.
Der er et stort uforløst potentiale i at hjælpe børn, som er pårørende. Selvom problemet er anerkendt og veldokumenteret, får mange børn ikke den nødvendige støtte og hjælp, skriver Danske Patienter i et åbent brev sammen med Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Det Nationale Sorgcenter.
Danske Patienter samlede i sidste uge nogle af de største aktører på pårørendeområdet til en rundbordssamtale om undersøgelsen ’Hvem er de pårørende i Danmark’. Deltagerne var med til at pege på, hvordan undersøgelsen kan gøre en forskel på sigt.
Blodprøver er noget af det, der går igen, når man spørger patienterne, om de har oplevet noget unødvendigt i deres behandlingsforløb. Derfor sætter Vælg Klogt nu fokus på syv blodprøveanalyser, som af forskellige årsager er unødvendige.
Tænk faglig prioritering i et helhedsperspektiv, der tager højde for kapacitetspres, og regn patienternes besvær ind i ligningen, når nye behandlinger bliver vurderet, skriver Danske Patienter og Øjenforeningen.
